Aalborg Pirates får afslag på anke

Ordens og Amatørudvalget under DIU med hurtig afgørelse

Anken fra Aalborg Pirates blev hurtigt afvist. Foto: Martin Damgård

Anken fra Aalborg Pirates blev hurtigt afvist. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Der arbejdes hurtigt på skrivebordene i korridorerne hos Dansk Ishockey Union i disse dage.

Tirsdag besluttede disciplinærudvalget, at man ikke ville give karantæne til Rungsteds Mortens Green for hans tackling på Pirates-spilleren Alexander Collberg i pokalfinalen, men allerede tirsdag valgte klubben at anke den kendelse til Ordens og Amatørudvalget med henvisning til flere lægeerklæringer og video og billedmateriale.

Men allerede onsdag valgte udvalget at afvise anken med følgende begrundelse:

- Afgørelsen fra Danmarks Ishockey Unions Disciplinærudvalg i denne sag vedrører eventuel indledning af disciplinærsag mod Morten Green. Amatør- og Ordensudvalget finder, at AaB Ishockey ikke kan anses at være part i sagen, idet AaB Ishockeys interesse i sagen alene knytter sig til følgevirkningerne af den sanktion som Morten Green i givet fald kan idømmes. Amatør- og Ordensudvalget finder ikke i den foreliggende sag at kunne tage sagen til behandling på eget initiativ.

Altså er der ikke blevet kigget på det fremsendte billedmateriale, men i stedet er der tale om en regulær afvisning af anken.

Klubben har nu en måned til at tage sagen videre til næste instans som er Dansk Idrætsforbunds Appeludvalg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.