Aalborg Pirates vil fylde Gigantium

Nyt koncept med næsten gratis entrébilletter til den kommende ishockeysæson

Arkivfoto: Laura Guldhammer

Arkivfoto: Laura Guldhammer

AALBORG:Når den nye sæson i Metal Ligaen i ishockey til september skydes i gang, bliver det næsten gratis af følge Aalborg Pirates’ kampe i Gigantium. Det skyldes et nyt koncept, som klubben snart lancerer.

En stor gruppe af endnu ikke offentliggjorte sponsorer lægger et indtil videre ukendt beløb - med det formål af få flere tilskuere og dermed bedre stemning i Gigantium Isarena.

En entrébillet kommer til at koste 40 kroner, men når ordet gratis alligevel er tæt på at være en realitet, skyldes det, at der er en øl eller vand med i prisen, som beløbsmæssigt er tæt på at svare til de 40 kroner.

- Gigantium er en fantastisk arena, og alle vores mange fans og sponsorer elsker, når der er mange mennesker i hallen. Det nye tiltag kan forhåbentligt tiltrække endnu flere mennesker, siger administrerende direktør Thomas Bjuring i en pressemeddelelse.

Prisen for et sæsonkort bliver 1000 kroner, og det inkluderer også en øl eller vand til alle kampe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.