Vodskov

Aalborg Politi efterlyser dement mand

76-årig er gået fra plejehjemmet Liselund i Vodskov - flakker sandsynligvis rundt i området.

Aalborg Politi efterlyser en 76-årig dement mand, der i dag gik fra plejehjemmet Liselund i Vodskov. Han er sidst set ved Akelejevej i Vodskov ved 18-tiden og flakker sandsynligvis rundt i området. Den efterlyste er 170 cm høj, almindelig af bygning, gråhåret med lidt måne og har fuldskæg. Ved bortgangen var han iført en hvid undertrøje og muligvis bukser, og han var barfodet. Oplysninger om manden til Aalborg Politi på tlf. 96 30 14 48.