Aalborg Portland har øget sit overskud

Men stigende afgifter er en udfordring for investeringer og vækst

Jesper Bæk glæder sig over det pæne regnskab - men ikke over de stigende afgifter herhjemme.Arkivfoto: Jesper Tommasen

Jesper Bæk glæder sig over det pæne regnskab - men ikke over de stigende afgifter herhjemme.Arkivfoto: Jesper Tommasen

AALBORG:I 2012 opnåede Aalborg Portland koncernen et overskud før skat på 499 millioner kroner mod 367 millioner i 2011. Samtidig er omsætningen øget fra 4,1 milliard kroner til godt 4,3 milliarder.

Koncernøkonomi- og finansdirektør Henning Bæk oplyser, at fremgangen blandt andet skyldes udviklingen på vækstmarkeder udenfor Danmark.

Selskabet har igennem de seneste år investeret mere en én milliard kroner i nye produktionsanlæg på vækstmarkederne - eksempelvis i Malaysia, hvor man gennem en investering næsten fordobler kapaciteten på fabrikken i landet.

Henning Bæk kan dog også melde, at fremgangen i i bygge- og anlægsaktiviteterne i 2011 i Danmark er afløst af opbremsning i løbet af det seneste år:

- Vores markedsforhold er meget udfordrende, og det er derfor af afgørende betydning, at virksomheden har god lønsomhed og et solidt finansielt fundament. Det er den eneste måde vi kan sikre råderum til nye innovative tiltag, fastslår Henning Bæk.

Han understreger, at ikke mindst de stigende afgifter, herunder den femdoblede NOx-afgift, er en barriere for nye investeringer og dermed for flere beskæftigede på Aalborg Portland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.