Aalborg-rektor: Slap af Haarder

Flere kommer 1. g'er har valgt naturvidenskabelige fag på højere niveauer end tidligere

AALBORG:Rektor for Aalborg Katedralskole, Christian Warming, går nu i brechen for den nye gymnasiereform, som træder i kraft til august, og beder undervisningsminister Bertel Haarder (V) om at stikke piben ind, når han allerede nu afslører lyst til at gribe ind over for de mange studieretninger, som reformen rummer. - Der fokuseres meget på studieretninger. Det, man skal se på, er, hvad eleverne har med ud, når de er færdige. Reformen betyder et opgør med den kendte opdeling af et sprogligt og matematisk gymnasium med en række tilvalg. Eleverne kan nu vælge på kryds og tværs inden for fire valgblokke. De unge har allerede valgt overordnet i forbindelse med deres tilmelding, og det viser sig, at der i forhold til nu bliver flere naturvidenskabelige elever på højere niveuaer, siger Christian Warming. Det er netop forhold, som samfundet efterlyser så stærkt. Fornuftig reform - Grundlæggende mener jeg, at reformen er fornuftig, og så må vi bede om arbejdsro til at få den ført ud i livet. Det er det, vi har brugt det sidste år på at forberede os på. - Skal vi til at lave om nu, vil det medføre en usikkerhed med hensyn til, hvad der holder, og hvad der ikke holder, siger Christian Warming. Katedralskolens rektor går samtidig i rette med Aalborg Universitets nye rektor, Finn Kjærsdam, som på det seneste har udtalt bekymring for et katastrofalt fald i studentertallet på de tekniske og naturvidenskabelige studier på universiteterne. Halvt regnestykke Finn Kjærsdam leverer kun et halvt regnestykke, siger Christian Warming. AAU-rektorens mest anvendte eksempel er, at kun 1,7 pct. af de kommende elever i Nordjyllands Amt og 7,1 pct af de kommende elever i Frederiksborg Amt vil kunne opfylde adgangskravene til nanoteknologiuddannelsen på Aalborg Universitet. - Finn Kjærsdam beregner udelukkende på de obligatoriske fag og ser bort fra valgfagene (fordi man jo ikke kan vide, hvad de unge vælger). Der begår han en stor fejl. - Det er nemlig gennem valgfagene, eleverne kvalificerer sig til optagelse på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, siger Christian Warning. Før reformen havde havde 0 pct. af eleverne matematik påp A-niveau som obligatorisk fag i gymnasiet. Efter reformen har 27,9 pct. af eleverne i Nordjylland valgt studieretninger med matematik på A-niveau som obligatorisk fag. Før reformen havde 0 pct. af eleverne kemi på B-niveau som obligatorisk fag. Efter reformen har 10,7 pct. af de nordjyske unge valgt studieretninger med kemi på B-niveau som obligatorisk fag. Skyder nedad - Gymnasiereformen må alt andet lige være et fremskridt for de teknisk-naturvidenskabelige fag, siger Christian Warming. Han mener imidlertid, at Finn Kjærsdams problem ikke er gymnasiebekendtgørelsen, men adgangsbekendtgørelsen til de videregående uddannelser. Adfgangskravene til nanoteknologiuddannelsen er med den nye optagelsesbekendtgørelse skærpet fra det nuværende krav om matematik på A-, fysisk på B- og kemi på C-niveau til et fremtidigt krav om matematik A, fysik A og kemi B. - Når man ikke kan komme igennem inden for egen rektorforsamling, kan man jo altid begynde at skyde nedad, siger Christian Warming. Han mener at vide, at Aalborg Universitet ikke har haft ønsket om at skærpe adgangskravene til nanoteknologistudiet. .