Aalborg-sejr i lokalopgør

Håndbold, 2. division, mænmd Aalborg KFUM - Frederikshavn 26-25 (14-13) Aalborg KFUM: Kasper Jensen 6, Niels Pedersen 5, Mikkel Sperling , Mads Vangsgaard, Mads Rytter 3, Mads Berg, Kasper Rosager, Peter Dissing 2. Frederikshavn: Kasper Georgsen 10, Morten Nejsum 4, Pavel Stackovis, Thomas Rømer 3, Jesper Moll, Jan Højen 2, Christian Wive 1. AALBORG: - Den sejr er jeg rigtig glad for. Det er altid godt at vinde et lokalopgør over Frederikshavn. Frederikshavn er sammen med Bjerringbro rækkens bedste hold, og vi fik virkelig modstand, sagde Aalborg KFUMs træner Jesper Stick. - Vi spillede ikke blændende, men Lars Dissing i målet lavede flotte redninger. De gange, hvor vi rykkede fra Frederikshavn, stod han virkelig godt, tilføjede Jesper Stick. - Efter tre nederlag i træk er det vigtigt, vi vinder de to næste kampe inden julepausen over Viborg og Randers KFUM. Vi spillede en god kamp, og manglede lidt skarphed i vores afslutningen, sagde Frederikshavns træner Hans Hessellund. De to hold fulgtes ad til 17-17, hvor Aalborg KFUM på 10 minutter afgjorde kampen med fem mål i træk til 22-17. Det blev 25-21, inden Frederikshavn fik reduceret til 26-25 med et minut igen. 10 sekunder før tid brændte Peter Dissing et straffekast for Aalborg KFUM, og efter tid kastede Frederikshavn et frikast i opdækningen. -niss.