Aalborg skal have fokus på forsvaret
Efter fredagens nederlag til Skjern, skal Aalborg Håndbold have kigget på forsvaret
SKJERN: Det var ikke lige frem nogen katastrofe, at Aalborg Håndbold fredag aften led sæsonens andet nederlag på udebane til Skjern Håndbold.
Aalborg indtager stadig førstepladsen i 888Ligaen, og Aalborg-chef Aron Kristjánsson var derfor også nogenlunde fortrøstningsfuld efter kampen.
- Jeg tror Skjern, Kolding, Aalborg og BSV er altid favoritter, når de spiller hjemme. Skjern er et godt hold. Selvom vi spiller en skidt første halvleg kommer vi igen. Det bliver spændende til sidst, og derfor er vi virkelig irriteret over, at vi ikke kan få point med hjem, siger Aron Kristjánsson.
Næste kamp for aalborgenserne er på lørdag på udebane mod KIF Kolding København, og inden da skal forsvaret kigges efter i sømmene.
- Vi skal have evalueret den her kamp. Især forsvarsmæssigt. Vi skal komme bedre ud af starthullerne, som vi har været gode til i de feste kampe. Men forsvaret bliver nok det store fokus, lyder det fra cheftræneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.