Aalborg skal leve op til selvopfattelsen

To kampe under niveau skal revancheres, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg

Thomas Jasper
Aalborg Håndbold-direktør vil se forbedringer i aftenens hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg.Arkivfoto: Martin Damgård
Sport 21. september 2015 06:37 - Opdateret 21. september 2015 07:27

AALBORG: To nederlag til Mors-Thy og Skanderborg har elimineret det positive indtryk, Aalborg Håndbold afleverede, da holdet sidst i august åbnede den nye håndboldsæson med en hjemmesejr over de forsvarende sølvvindere fra Skjern Håndbold.

Når Ribe-Esbjerg i aften gæster Jutlander Bank Arena, er det med et hjemmehold sultne efter revanche.

- Vores selvopfattelse er selvfølgelig, at vi er langt bedre end det, vi har leveret i de to sidste kampe. Man kan godt tabe til Mors og Skanderborg, men desværre har nederlagene mest bundet i, at vi har været dårlige. Det skal vi væk fra, og det er jeg også sikker på, at vi kommer. Der er stor lyst til at vise, at vores niveau er et andet, siger direktør Jan Larsen.

Direktøren er således stadig fuld af fortrøstning.

- Der er ingen, der kan være uenige i, at vi skal levere bedre, end vi har gjort i de sidste to kampe, men heldigvis er der ikke sket stor skade endnu, for sæsonen er stadig lang, siger han.

Hos Aalborg Håndbold er der sæsondebut til René Antonsen. Stregspilleren er kommet sig over sin skulderskade og er med i truppen til opgøret mod sin tidligere klub. Til gengæld er anfører Håvard Tvedten stadig ude på grund af sin skulderskade.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...