Aalborg skal være vært for herre-EM
Søndag blev det offentliggjort, at Aalborg skal være vært for herre-EM i håndbold i januar 2014

Der bliver håndboldfest i Aalborg, når byen er medvært for herre-EM i 2014. Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg
AALBORG:Værtskabet for europamesterskabet i 2014 deler Aalborg med Aarhus, Herning og København.
Det er første gang, at EM i herrehåndbold afholdes i Danmark. Men i 2010 var Aalborg vært for de indledende kampe for kvindernes EM i Håndbold, og i 2011 spillede en af puljer i U-21 EM i fodbold på aalborgensisk græs.
Håndboldfest i fire byer
Hos Dansk Håndbold Forbund er der stor begejstring over, at Danmark skal være vært for håndboldfesten.
Det bliver Gigantium, der danner rammen om de indledende runder sammen med Brøndby Hallen og NRGi Arena i Aarhus. Mellemrundens kampe bliver spillet i Aarhus og i Jyske Bank Boxen i Herning, som også er vært for slutspillet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.