Aalborg-skib vandt Tall Ships Race

Skoleskib fra Aalborg nr. 1 i sin klasse i Tall Ships Race til Skagen.

Sejlskibet Jens Krogh, der er skoleskib for FDF Aalborg Søkreds, vandt natten til søndag Tall Ships Race i klasse B for de lidt mindre sejlskibe. Nåede i mål kl. 03.19 - Vi nåede mållinien i Skagen kl. 03.19 søndag morgen, fortæller skipper Henrik Leth. Kåringen af Jens Krogh som vinder i B-klassen sker efter en beregning ud fra, blandt andet hvor stort skibet er, og hvor stort skibets sejl er. Ud fra denne "korrigerede" tidsmåling blev Jens Krogh vinder i B-klassen i Tall Ships Race 2010 fra Antwerpen i Belgien til mållinien i Skagen. Hvilepause i Skagen Netop nu ligger Jens Krogh ud for Skagen, og onsdag ankommer skibet til Aalborg Havn, hvor det deltager i det store Talls Ships Races-arrangement. Her vil præmien blive overrakt til skibets 19 mand store besætning. Men allerede søndag aften får mandskabet ombord lov til at smage sejrens sødme - helt bogstaveligt. De vil nemlig få serveret culottessteg, som man havde gemt ombord til denne særlige anledning. Du kan se mere om Jens Krogh her..