Aalborg som cyklist venlig by

CYKLISTER: Borgmester Henning G Jensen efterlyste forleden borgerens deltagelse i forhold til næste års budget. I den forbindelse vil vi gerne fremføre et enkelt ønske. Vi synes, det er på tide, der bliver lavet en cykelsti på Østre Alle, som er en af byens mest trafikerede veje. Rigtig meget tung trafik kører hver eneste dag på Østre Alle, og det betyder, at vi er mange cyklister, der lever livet farligt. Skal man benytte de mange faciliteter såsom skøjtehal, idrætshallen, tennisbanerne eller DUI-huset, der ligger ud til Østre Alle, er der ingen vej udenom for os cyklister. Især af hensyn til de mange børn og unge, der dagligt benytter Østre Alle, synes vi, kommunen bør lave en cykelsti. Vi ved godt, at budgettet i høj grad handler om økonomi, og den billige løsning er naturligvis at afvente den tredje limfjordsforbindelse, som formentlig vil flytte den meget tunge trafik væk fra Østre Alle. Pronoserne viser dog, at der stadig vil være tung trafik på Østre Alle. Men under alle omstændigheder har det jo meget lange udsigter, og vi synes menneskelige hensyn bør vægtes højt. Desuden ser vi gerne, at Aalborg er en cyklist venlig by. Vi vil derfor opfordre til, at der afsættes penge til en cykelsti på Østre Alle. På store strækninger af Østre Alle er der fire rækker fliser. Der er ikke særlig mange fodgængere på Østre Alle, så det kunne være en god ide,at lave en kombineret cykel og fodgænger sti.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...