Ishockey

Aalborg stopper Hernings sejrsstime med ydmygelse

Aalborg tog en knusende sejr på hjemmebane over Herning i Metal Ligaens topopgør.

Aalborg tog en sikker sejr over Herning i topopgør. Foto: /ritzau/Frank Cilius

Aalborg tog en sikker sejr over Herning i topopgør. Foto: /ritzau/Frank Cilius

Efter otte sejre i træk kom Herning igen ned på jorden i Danmarks bedste ishockeyliga.

I Metal Ligaens topopgør måtte Herning se sig slået med 8-2 af Aalborg.

Herning fastholder dog sin suveræne førsteplads med 75 point for 36 kampe. Aalborg rykker lidt nærmere med 68 point for 37 kampe på andenpladsen.

Jeppe Korsgaard sendte nordjyderne i front midtvejs i første periode, men Jan Dalecky sørgede for at bringe balance inden kampens første pause.

I anden periode tog Martin Højbjerg fat. Efter 84 sekunder bragte han Aalborg på 2-1, og efter ti minutter sørgede han også for målet til 3-1.

Godt et minut inden periodens udløb, nåede Nikolaj Carstensen også at gøre det til 4-1.

Aalborg fortsatte i tredje periode, hvor holdet slap, og efter mindre end tre minutter scorede Olivier Hinse til 5-1.

Ydmygelsen fortsatte, da Pierre-Olivier Morin og Christopher Frederiksen inden for 23 sekunder midtvejs i perioden bragte stillingen op på 7-1.

Morin tegnede sig også for 8-1-målet, inden Herning reducerede ved Christian Silfver.

Gentofte sejrede på hjemmebane med 3-1 over Esbjerg, mens Hvidovre kunne køre hjem fra Rødovre med en sejr på 4-2.

Længere nordpå tog Rungsted stikket hjemme mod Sønderjyske med 4-3.

I søndagens sidste kamp vandt Odense med 3-2 hjemme over bundholdet Herlev. Sejren blev grundlagt efter en god første periode, som fynboerne vandt 3-0.

Odense ligger nummer tre med 63 point for 35 kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst