Aalborg-svømmer tog DM-guld

Den blot 13-årige Mie Østergaard Nielsen svømmede fra den danske elite i 100 meter ryg.

Aalborg Svømmeklubs stortalent Mie Østergaard Nielsen har hidtil imponeret stort ved DM på langbane i Esbjerg. I seniorernes finale på 100 meter ryg svømmede den blot 13-årige pige i aftes under EM-kvalifikationskravet i tiden 1:02.33. Dermed tog hun guld foran den danske elite. Mie Østergaard Nielsen er imidlertid for ung til overhovedet at kunne stille op til de store internationale mesterskaber. Det siger noget om den ekstraordinære flotte præstation, som den aalborgensiske svømmer leverede. Mie Østergaard Nielsen har svømningen i generne da hendes far er den tidligere OL-medaljetager Benny Nielsen. Den unge aalborgenser har ved DM i Esbjerg også taget tog også en sølvmedalje i 800 meter for juniorer