Aalborg Håndbold

Aalborg tabte til de tyske mestre

Tilfredshed hos Aalborg Håndbold efter nederlag til Flensburg

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:De tyske mestre fra Flensburg-Handewitt viste sig som forventet at være for stor en mundfuld for Aalborg Håndbold, der fredag aften var på besøg hos tyskerne til en testkamp.

Flensburg vandt med 31-26 efter 15-12 ved pausen.

- Det var en rigtig fin præstation af os. Vi var med til 12-12, og de trak kun fra til 15-12 ved pausen, fordi vi brændte nogle store chancer. De første 17-18 minutter af anden halvleg var vi også godt med, men så fik vi en dobbelt udvisning, og derfra var der ved at være udsolgt, konstaterede Aalborg Håndbold-direktør Jan Larsen.

Opgøret var Aalborg Håndbolds andet på to dage, efter at man torsdag havde besejret islandske Haukar med 40-23.

- Til sidst kunne man godt se, at vi var ved at være lidt slidte, men det var en god kamp, og der var mange, der gjorde det godt. Man skal også huske, at Flensburg er noget længere fremme i deres forberedelser, fordi den tyske liga begynder tidligere, siger Jan Larsen.

Han fik sig fredag i øvrigt et gensyn med stregspilleren Simon Hald, der denne sommer har skiftet Aalborg ud med Flensburg.

- Det var lidt mærkeligt pludseligt at se ham løbe rundt i en blå trøje, men Simon gjorde det rigtig godt. Det første kvarter trak han vel fire straffekast, siger Jan Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst