Aalborg trækker resten af regionen

Aalborg og byerne langs den himmerlandske motorvej har fart på - resten af Nordjylland må tage til takke med væsentlig lavere hastighed

Uddannelse 12. august 2007 06:00

Fremtidens Nordjylland udvikler sig i to hastigheder. Aalborg vil køre med højhastighedstog og udbygge sin position, som det nordjyske kraftcenter. Også i Støvring og Hobro vil udviklingen gå hurtigt, om end tempoet ikke er helt så højt som i Aalborg. Men i resten af Nordjylland vil udviklingen halte markant efter - nogle områder skifter endda til bakgear med stagnation og faldende befolkningstal til følge. Det viser en analyse, som NORDJYSKE Medier har lavet på baggrund af tal og prognoser fra Danmarks Statistik. Aalborg skiller sig allerede i dag ud fra andre nordjyske kommuner. Det er de unges og de veluddannedes by. Aalborg er den eneste nordjyske kommune, hvor andelen af unge i alderen 20-35 år ligger over landsgennemsnittet, og også andelen af borgere med en videregående uddannelse er højere end for landet som helhed. Her er der næppe tvivl om, at det er Aalborgs status som universitetsby, der slår igennem. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ældre ikke er højere end landsgennemsnittet. - Aalborg er dynamoen i det nordjyske erhvervsliv, og her er der mange arbejdspladser til de højtuddannede, påpeger Erik B. Hansen, formand for Aalborg Industri og Handelskammer. Den kraftige udvikling i Aalborg sker ikke på bekostning af det øvrige Nordjylland, understreger han. - Hvad der er godt for Aalborg, er også godt for Nordjylland. Aalborg er lokomotivet i det nordjyske erhvervsliv, og derfor trækker Aalborg væksten op i hele Nordjylland. Aalborg konkurrerer ikke med de andre nordjyske byer, men med Århus og Trekantområdet med Fredericia, Kolding og Vejle, påpeger Erik B. Hansen. 12.000 flere i 2027 Med Aalborgs tiltrækningskraft over for både unge og erhvervsvirksomheder er det næppe nogen overraskelse, at Aalborg er inde i en solid befolkningsvækst, der ser ud til at fortsætte mange år frem. Befolkningstallet i den nordjyske hovedstad er i dag 194.149 indbyggere, og det ventes at stige til 201.835 i år 2017, og væksten vil fortsætte. I 2027 forventer Danmarks Statistik, at der i Aalborg vil være hele 206.246 indbyggere - godt 12.000 flere end i dag. Også byerne langs den himmerlandske motorvej trives. Uden tvivl fordi de er store udpendlingsbyer. Her kan man bo og både arbejde i Aalborg og Århus. I Rebild Kommune med byerne Støvring og Skørping som motorer er der også udsigt til støt stigende befolkning, og i lidt mere afdæmpet form er det samme tilfældet for Mariager Fjord Kommune med Hobro som kommunens vigtigste vækstcenter. Faldende folketal Væksten i Aalborg og langs den himmerlandske motorvej formår imidlertid ikke at hindre, at Nordjylland som den eneste danske region vil opleve en faldende befolkning i de næste ti år. Faldet er ganske vist ikke stort. I dag er der 576.972 indbyggere i Region Nordjylland, og i 2017 vil det været dalet til 575.153. Men de øvrige danske regioner oplever alle stigende folketal de næste ti år. Eksempelvis spår prognosen fra Danmarks Statistik, at vores nærmeste nabo, Region Midtjylland, får 55.000 flere borgere. Det sivende folketal i Nordjylland afspejler, at man i det øvrige Nordjylland slet ikke kan følge med udviklingen i Aalborg og Rebild. Tværtimod! I hovedparten af Nordjylland slås man med stagnation eller direkte affolkning. De øvrige kommuner er alle præget af en skæv befolkningssammensætning. Der er flere børn og især flere ældre end for landet som helhed. Og der er færre i den erhvervsdygtige alder. Mest påfaldende er det, at andelen af unge mellem 20 og 35 år i de øvrige nordjyske kommuner er lavere end i resten af landet. En stor del af de unge rejser bort for at få en uddannelse, og det er de færreste, der flytter tilbage, når uddannelsen er i hus. For uden for Aalborg er der mangel på arbejdspladser til højtuddannede. Som følge af fraflytningen blandt primært de unge er befolkningstallene sivende. Værst ser det ud i det nordlige Vendsyssel - i Frederikshavn, Hjørring og ikke mindst på Læsø, der som ø-kommune er særligt hårdt ramt af fraflytning hos de unge og mangel på arbejdspladser. Færre i Frederikshavn Men også i den nye Frederikshavn Kommune fra Skagen i nord til Søraa i syd må man se i øjnene, at storkommunen er sat på skrump. I 1997 var der i de dengang tre selvstændige kommuner, Frederikshavn, Skagen og Sæby, i alt 66.181 indbyggere. I dag er antallet faldet til 62.877 borgere, og i 2017 vil der blot være 59.680 borgere i Frederikshavn Kommune. Eller med andre ord - om kun ti år vil antallet af borgere være faldet med mere end 10 procent i forhold til indbyggertallet i 1997. Også Hjørring trues af et dalende folketal, men her falder antallet af borgere i et mere afdæmpet tempo. I dag er der 67.118 indbyggere, og ifølge prognosen fra Danmarks Statistik vil der i 2017 kun være 65.161 borgere i det nordvestlige Vendsyssel. Endnu værre ser prognosen ud for Læsø, der målt i befolkning allerede i dag er landets mindste kommune. Her vil kampen for fortsat at være et selvstændigt samfund blive sværere og sværere i de kommende år. For ti år siden var der 2362 indbyggere på Læsø. I dag er der kun 2058 borgere på Kattegat-øen, og i 2017 er der udsigt til, at der kun vil være 1842 borgere på Læsø. Dertil kommer, at alderssammensætningen blandt de tilbageværende Læsø-boerne, vil blive stadig mere skæv. Allerede i dag er Læsø den nordjyske kommune, der har den mest grelle alderssammensætning med langt færre unge og mange flere ældre end for landet som helhed. Og denne skævhed vil blive endnu mere markant. I 2017 vil kun 47 procent af øens befolkning være i den erhvervsaktive alder. Også Morsø Kommune trues af et faldende folketal. På Mors er der i dag 22.196 indbyggere, men i 2017 vil der kun være 21.291 borgere på den store Limfjordsø. Thisted Kommune, som jo i dag omfatter hele Thy, slås også med fraflytning af unge og et dalende folketal. Til gengæld er beskæftigelsen helt i top. I Vesthimmerlands Kommune er folketallet kun svagt faldende. Endnu bedre er det i Brønderslev og Jammerbugt kommuner, hvor befolkningstallet vil være stabilt. Når de nordjyske politikere i Region Nordjylland og i de nordjyske byråd i den kommende tid skal arbejde med at sikre udviklingen i fremtidens Nordjylland, bør man i endnu højere grad udnytte, at Aalborg er lokomotivet i det nordjyske erhvervsliv, mener Erik B. Hansen. Se på udlandet - Når vi ser på udviklingen omkring København, Hamborg og de fleste andre storbyer, har de en række satellitbyer, der samarbejder med centerbyen og derfor også får del i centerbyens høje vækst. Sådan kan vi også indrette os i Nordjylland, forklarer Erik B. Hansen. Ligesom Roskilde, Køge og Helsingør fungerer som satellitbyer til København, bør man udvikle Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Hobro, så de også fungerer som satellitbyer til Aalborg. - Dermed vil man udnytte byernes potentiale og samlet set få en bedre udvikling i Nordjylland. Det giver altid et bedre resultat, hvis man i lokalområderne udnytter sine kernekompetencer og gør det, som man har de bedste forudsætninger for, og her er der ingen tvivl om, at det vil være bedst for de andre større nordjyske byer, hvis de i højere grad bliver integreret med Aalborg, påpeger Erik B. Hansen. - Landdistrikterne bør koncentrere sig om at være gode bosætningskommuner. Mange mennesker holder af at bo i naturskønne omgivelser, og i landdistrikterne kan man uden tvivl opnå det bedst tænkelige skattegrundlag, hvis man formår at blive endnu mere attraktive som bosætningsområder, siger Erik B. Hansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...