Sport

Aalborg-træner forventer ny topplacering

Igen i den kommende sæson skal Aalborg Håndbold kæmpe med om medaljerne

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Emil Berggren (th.) har fået svensk selskab af Andreas Palicka i Aalborg Håndbold. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Med bagspilleren Mikkel Ibsen som seneste tilgang har Aalborg Håndbold op til den kommende sæson fået tilført en håndfuld nye spillere.

I denne uge har holdet genoptaget træningen efter sommerpausen, og igen i denne sæson er forventningen, at Aalborg Håndbold skal spille med om de absolut fineste pladser i dansk herrehåndbold.

- Vi skal spille med om topplacering i alle de turneringer, vi er med i. Med Mikkel Ibsen og Jesper Meinby har vi fået mere bredde i vores bagkæde. Det savnede vi lidt i sidste sæson, men med det på plads synes jeg, at vi står rigtig godt rustet, når vi tænker på, at vi også har fået et par rigtig gode målmænd ind, siger direktør Jan Larsen.

Samme melding kommer fra cheftræner Jesper Jensen.

- Nu må vi se, hvor hurtigt vi får spillet det hele sammen, men jeg er ret sikker på, at vi igen i år kommer til at spille med i toppen. Kolding, Skjern og Tvis virker alle en smule decimerede, mens Bjerringbro-Silkeborg måske er blevet en smule stærkere. Det er de hold, vi gerne vil konkurrere med, og det er jeg ikke i tvivl om, at vi kan, siger Jesper Jensen.

Jesper Meinby, Mikkel Ibsen, René Antonsen og de to målmænd Andreas Palicka og Aron Edvardsson er alle nye folk i Aalborg Håndbold, mens Ole Erevik, Stig Bugge, Marcus Mørk, Nicolai Pedersen og Niclas Barud er fortid i klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst