Aalborg

Aalborg-trænere på sejrstogter

} AALBORG: Under den midlertidige lukning af Aalborg Væddeløbsbane optræder de lokale travtrænere i stigende grad på andre baner, og både Jeppe Juel og Kent Friborg har i de seneste dage scoret en fornem double. I Bergen i Norge sejrede Jeppe Juel med både Jasmin N og sæsondebutanten Inzaghi, mens Kent Friborg brillerede i Skive som vinder bag High As Du Mille og Frk. Tamsen. Duoen forsøger i aften at fortsætte succesen i Odense, hvor løbene tæller yderligere tre Aalborg-trænere, Bo Westergård, Anders Pedersen og John Ferløv. Kent Friborg har i år vundet fire løb på Odense-banen i kun otte starter og deler førstepladsen på sejrslisten med bl.a. landschampion Birger Jørgensen, der har kørt hele 39 løb. abel