Aalborg vandt pligtsejr i Herlev

Aalborg Pirates udbyggede tirsdag aften deres fine resultatstime

Christoffer Green Sørensen
Aalborg Pirates fortsatte deres gode form mod Herlev Eagles. Foto: Torben Hansen
Aalborg Pirates 6. februar 2018 21:29 - Opdateret 7. februar 2018 07:27

ISHOCKEY: Efter sidste uges to sejre over henholdsvis Frederikshavn og Rungsted var det igen blevet tid til kamp for Aalborg Pirates.

Tirsdag aften gæstede piraterne Herlev, der uden de store problemer blev besejret med 4-0.

Der skulle dog spilles næsten 19 minutter før Aalborg Pirates fik scoret første gang. Det var piraternes fjerdekæde, der stod bag scoringen, idet Tobias Ladehoff fandt Oliver Anker Christensen, der sendte pucken ind bag Herlev-keeperen Evan Mosher.

I anden periode bragte Aalborg Pirates sig hurtigt foran 2-0, da Clay Anderson kunne score i powerplay efter at være blevet sat op af Julian Jakobsen og Mikkel Højbjerg.

Efterfølgende fulgte en lang periode med udvisninger. Primært til Aalborg Pirates, der havde en mand i straffeboksen fem gange i anden periode.

Herlev fik ikke udnyttet powerplay mulighederne, og piraterne tog derfor deres 2-0 føring med ind i tredje periode.

I tredje periode scorede Aalborg Pirates yderligere to gange, og endte med at vinde kampen 4-0. De sidste to scoringer blev sat ind af Mikkel Højbjerg og Olivier Hinse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...