Aalborg vil ikke være med
Aalborg vil ikke være medlem af Foreningen Staten i hele Danmark, i stedet bakker magistraten op om initiativerne fra KL om et Danmark i balance

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og resten af magistraten ønsker ikke at blive medlem af Foreningen Staten i hele Danmark, der bl.a. kæmper for udflytning af statsarbejdspladser. Arkivfoto Michael Bygballe
AALBORG:Selvom Aalborg kæmper for flere statslige arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet, vil kommunen ikke være medlem af Foreningen Staten i hele Danmark, der arbejdet for det samme.
Det besluttede magistraten på gårsdagens møde. I stedet vil kommunen bakke op om KL’s initiativ på området ”Danmark i balance”.
- Vi havde en god og lang drøftelse af det i magistraten, men det der var holdningen var, at vi ikke har lyst til på nuværende tidspunkt at stifte en konkurrerende organisation, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
Foreningen Staten i hele Danmark har stiftende generalforsamling 23. februar, men initiativet til foreningen blev taget i 2012 af HK Stat Nordjylland og var en konstatering af, at der manglede visioner for, hvordan statslig opgaveløsning blev placeret i Danmark. Men Aalborg Kommune vil som nævnt hellere støtte KL’s indsats, der blandt andet handler om at finde en ny arbejdsdeling i Danmark som understøtter væksten, men som samtidig betyder en fordeling af velfærden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.