Aalborg viser vej med spil på heste

12 af derbyårgangens bedste hopper dyster om 385.000 kroner

Di­rek­tør Jes­per El­bæk glæ­der dig over den po­si­ti­ve ud­vik­ling for Aal­borg Væd­de­løbs­ba­ne. Foto: lars pau­li

Di­rek­tør Jes­per El­bæk glæ­der dig over den po­si­ti­ve ud­vik­ling for Aal­borg Væd­de­løbs­ba­ne. Foto: lars pau­li

AALBORG:Med Aalborg Væddeløbsbane som frontfigur har totalisatorspillet på heste i Danmark fået en kraftig opblussen. Efter flere år med konstant tilbagegang er omsætningen i årets første ni måneder steget med 16 procent på landsplan - og Aalborg noterer sig for det største plus med 45 procents fremgang. Den store stigning bunder i en kombination af sidste års baneomlægning, forbedret publikumsservice og nye tiltag af Danske Spil. - Vi har fået flere heste i felterne og tager os bedre af publikum end tidligere, samtidig med at tibagebetalingen til spillerne er øget, siger direktør Jesper Elbæk, der i dag præsenterer årets sidste storløbsdag. Tophoppe tilbage Hovedbegivenheden er Grand Circle 4 års Hoppechampionat med en præmiesum på 385.000 kr. Feltet er komplet med 12 heste, og hoppederbyvinderen Lexus/Jan Kramer kan sammen med den aalborgensiske toer Let¿s Go Flamingo/Bent Svendsen i første række forvente hård modstand fra årgangens rigeste hoppe, Lupo Bianca, der har tjent næsten 750.000 kr., men som på grund af en skade ikke deltog i derbyet for halvanden måned siden. - Både benmæssigt og humørmæssigt et Lupo Bianca nu 100 procent i orden. Hesten kan måske mangle en udblæsning, men vi tror på sejr, siger jockey Casper Jensen fra faderen Kaj Jensens træningskvarter på Hovedhedegård ved Støvring. Lupo Bianca køres vanen tro af Aalborg-træner Flemming Jensen, der fornylig vendte hjem fra auktioner i USA, hvor han på vegne af en gruppe investorer sikrede sig hele otte åringer til en samlet pris af halvanden million kroner, heriblandt en lillesøster til Hambletonian-vinderen Scarlet Knight. Kassio Roland i topform Aalborg-banen har hele 12 løb på programmet, og lige før hoppechampionatet tørner de bedste heste sammen i 7. løb, hvor sidste års nordjyske derbytoer Kassio Roland/Henrik Lønborg får favoritværdigheden. - Kassio Roland måtte i sommer behandles for virus, men har været rigtig fin i de to seneste starter og står helt sikkert med stor vinderchance, lyder det fra hestens træner, Gitte Larsen i Sæby. Tips Avisens tips til dagens løb på Aalborg Væddeløbsbane: 1. løb: 1 Nepos Bee - 2 Nice Guy - 10 No Fear Elkær. Outs. 9 No Fear. 2. løb: 1 Mille Skovbæk - 2 Chanti - 4 Mini Nordkær. Outs. 6 Like Shadow. 3. løb: 1 Snyggen - 10 Luckfinder B - 8 Joyride. Outs. 5 Linedancer BS. 4. løb: 4 Leyla Simoni - 9 Lemond - 7 Lyngsigne Rush. Outs. 1 Lady Finder. 5. løb: 8 Kepler - 2 Totsy Hornline - 5 Molly Streamline. Outs. 12 Krispe Lykkegård. 6. løb: 2 Jumbo - 6 Jesper Wheelwood - 12 Kyras. Outs. 5 Hurry Krogshøj. 7. løb: 3 Kassio Roland - 2 Super Staro - 4 Keelan. Outs. 1 Empire Yankee. 8. løb: 8 Lupo Bianca - 11 Lexus - 7 Let¿s Go Flamingo. Outs. 1 Lady Windswept. 9. løb: 9 Grace Avenue - 12 Hov Hov Øbo - 5 Dejavu. Outs. 1 Inzaghi Baun. 10. løb: 4 Holly Park - 10 Jamie Rush - 9 Kadu. Outs. 7 Calamity. 11. løb: 3 Menu - 2 Malene Østervang - 7 Maybelee. Outs. 9 Mester Jacob. 12. løb: 5 Hope Cowboyland - 2 Casper Herve - 3 Godot Plet. Outs. 1 Emil LM. V65-forslag, 144 rækker: 1. afd. 1-2-3-5-6-8-9-10. 2. afd. 4-7-9. 3. afd. 2-8. 4. afd. 2. 5. afd. 2-3-4. 6. afd. 8.