Fortælling

Mød charmetrolden Oskar: Sådan fik han rolle på Aalborg Teater

Oskar Duvier Mehlbye nyder alt ved at spille teater - bortset fra at karrieren er kort for en barneskuespiller

Megahyggeligt, sådan er det at arbejde med en forestilling, synes 11-årige Oskar Duvier Mehlbye, der spiller med i Aalborg Teaters juleforestilling "Snefald" og også var med i sidste års "Et juleeventyr".

Megahyggeligt, sådan er det at arbejde med en forestilling, synes 11-årige Oskar Duvier Mehlbye, der spiller med i Aalborg Teaters juleforestilling "Snefald" og også var med i sidste års "Et juleeventyr".

AALBORG:Det bedste ved at spille teater: det er lige før forestillingen, når man har fået sit kostume på, mikrofonen, og så ved, at nu skal man ind at spille.

- Det er megafedt, siger 11-årige Oskar Duvier Mehlbye efter at have tænkt sig lidt om. For helt overordnet er det bare sjovt at være med i et teaterstykke, forberede sig, øve, finde frem til, hvordan man skal sige sine replikker, bevæge sig på scenen og synge sine sange.

Og selv om han bare er 11 år, så ved han, hvad han taler om. Oskar Mehlbye har spillet med i “Et juleeventyr” og “Sound of Music” på Aalborg Teater, til jul skal han være med i årets juleforestilling “Snefald” og til foråret “Charlie og chokoladefabrikken” på Aarhus Teater og så er han i øvrigt med i en kortfilm, der får premiere til november.

Oskar var otte år, da han første gang var med til en audition. Det var også Aalborg Teater, der ledte efter børn til at spille med i Rockulven. Han blev ikke valgt, men det gjorde ikke så meget, faktisk var han lidt ligeglad. Han var mest gået til audition, fordi hans mor, Marie Jull Sørensen, havde foreslået det - akkurat som hun forgæves havde gjort det til det med Oskars to ældre søskende. Hun har selv om lille pige været med i forestillinger på Aalborg Teater, og selv om hun senere valgte en akademisk karriere, var minderne så gode, at hun under sine børn oplevelserne.

Hvis der kommer en audition mere, så prøver Oskar at komme med - men han er afklaret med, at "Snefald" på Aalborg Teater og "Charlie og chokoladefabrikken" på Aarhus Teater kan blive hans sidste forestillinger - og så er det med at nyde det.

Hvis der kommer en audition mere, så prøver Oskar at komme med - men han er afklaret med, at "Snefald" på Aalborg Teater og "Charlie og chokoladefabrikken" på Aarhus Teater kan blive hans sidste forestillinger - og så er det med at nyde det.

Men det havde egentlig været sjovt, så da chancen i 2019 bød sig for at være med i “et juleeventyr” var Oskar frisk på at prøve igen.

Han skulle optage en video af, at han sang “Jeg ved en lærkerede”, sende den til teatret og håbe på at blive inviteret til audition.

På dagen gik de udvalgte børn gruppevis ind på scenen foran en række voksne, der sad på første række for at høre børnene synge, hver for sig og sammen. Højt og dybt.

- Det var selvfølgelig forfærdeligt. Man er meget nervøs, siger Oskar, som ikke tænkte så meget på de andre børn, men på, om han gjorde det godt nok.

Til næste audition var der færre børn, proceduren omtrent den samme, også ventetiden.

- Så begynder man virkelig at få håb, selv om man prøver at holde det lidt nede, fordi hvis man ikke kommer med, så bliver man rigtig sur og træt og ked af det og alt muligt, siger Oskar, der nu havde en fornemmelse af, hvad han var gået glip af, da han ikke blev valgt til Rockulven.

Denne gang blev han valgt og skulle spille lille, stakkels, syge Tim, der imod alle odds skulle håbe på hjælp fra gnieren Ebenezer Scrooge. Det fik han heldigvis, og Oskar fik en oplevelse, der for alvor gjorde ham tændt på at spille teater.

Oskar valgte elitefodboldtræningen fra til fordel for at spille teater. Det er sjovere og mere frit, synes han.

Oskar valgte elitefodboldtræningen fra til fordel for at spille teater. Det er sjovere og mere frit, synes han.

Det, han husker bedst, var nok, at han havde det virkelig sjovt med de andre børn, men også stemningen fik tag i ham. Og for den 10-årige Oskar betød det også noget at gøre noget, der var anderledes.

- Man laver noget andet, som ikke bare er ikke fodbold eller håndbold. Det er teater, og det er lidt ... Man føler sig lidt speciel, siger han og trækker ligesom undskyldende på skuldrene.

- Man er lidt berømtagtig, smiler han. Ikke, at kammeraterne er ved at gå til i benovelse. De synes, det er fedt for Oskar, men der er jo også andet i tilværelsen. Fodbold for eksempel.

Oskar spiller selv - på U12 i Chang - og er faktisk så god, at han først blev udtaget til talenttræning og så til Topcenter-træning hos AaB på Hornevej.

- Men jeg har været nødt til at stoppe på topcentret - det er sådan noget elitefodboldnoget - fordi jeg var med i forestillinger. Jeg kunne ikke begge dele, og så stoppede jeg.

Valget var ikke så svært.

- Jeg lærte en masse - og det var også derfor, jeg blev ved - men det var meget alvorligt og

jeg syntes ikke altid, det var så sjovt … Man skulle gøre det godt og alt sådan noget, siger Oskar Mehlbye, som fandt en større frihed på teatret - også selv om man spiller en rolle.

- Det er meget mere frit på scenen. Det hele er så uforudsigeligt, og selv om rollen er bestemt, så er der tusindvis af muligheder for, hvordan man skal sige sine replikker og spille dit skuespil.

Den unge skuespiller ved allerede, at den samme forestilling ændrer sig fra gang til gang. Der sker altid noget. En siger en replik anderledes, glemmer den måske, stiller sig det forkerte sted, og så må en anden redde situationen.

- Alt muligt går galt hele tiden, så man skal være vågen, ikke panikke og gøre noget, der giver mening, selv om man har glemt, hvad man skal, smiler Oskar, som selv har oplevet at skulle reddes af en medspiller.

- Hende, der spillede min mor, sagde: “Og nu vil lille Tim vist gerne synge en sang”, da jeg selv skulle have sagt det. Det gav jo god mening, og så sang jeg selvfølgelig bare min sang, og så var det det.

Afklaret, men trist

Vil du læse videre?

Så gør som 40.000 andre nordjyder og køb abonnement nu. Det tager 2 min.