Falske penge

17-årig printede 1000-kronesedler og gik på indkøb i Meny

Ung mand fra Aalborg dømt for falskmøntneri

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Da en 17-årig mand i november sidste år akut manglende penge, fik han en ide. Men det viste sig, at det ikke var en god en af slagsen.

Den unge mand fandt et billede af en 1000-kroneseddel på internettet, satte papir i printeren og udskrev to hjemmelavede sedler.

Dem puttede han i lommen, og gik ned i Meny i Kennedyarkaden, hvor han forsøgte at betale med dem.

De hjemmelavede pengesedler var dog ikke særlig overbevisende, og personalet i Meny tilkaldte straks politiet, da den 17-årige stod ved kassen og ville betale med de falske sedler.

Tirsdag var den unge mand så i Retten i Aalborg, hvor han var tiltalt for falskmøntneri. Han tilstod at have fremstillet pengesedlerne, og blev idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, fortæller anklager Lotte Nielsen.

Han valgte at modtage dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.