19-årig får bøde for peberspray

Man må kun have peberspray i hjemmet, påpeger politiet

Peter Witten
Siden nytår må privatpersoner også købe peberspray - men de må kun opbevares hjemme. Arkivfoto: Lars Pauli
Politi 9. januar 2019 06:20 - Opdateret 9. januar 2019 06:20

AALBORG: En 19-årig mand står nu til at få en bøde på 3000 kr., efter Nordjyllands Politi fandt en peberspray hos ham.

Kort efter midnat blev politiet kaldt ud til Umanakvej i Aalborg, hvor flere følte sig generet af høj musik fra biler med unge personer i.

En af de unge, den 19-årige mand, havde en peberspray og et par få gram hash. Godt-nok er det fra nytår blevet lovligt for borgere at have peberspray, men kun i hjemmet - ikke ude.

Derfor får den unge mand nu en bøde, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Læs mere om de nye regler for peberspray

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...