19-årig udsat for røveri i Aalborg: Truet af tre unge mænd

Politiet har brug for hjælp til at finde frem til tre formodede røvere

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

AALBORG:En 19-årig mand fra Aalborg blev natten til torsdag udsat for røveri.

Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

- Klokken 01.32 kom han gående gennem Østre Anlæg. Her blev han så passet op af tre mænd, og de truede ham til at udlevere en Haglöf-rygsæk, fortæller Bruno Brix.

I rygsækken var der blandt andet en MacBook Pro og en iPhone. Den 19-årige blev også frarøvet et ur og nogle få kontanter.

- De tre mænd løb herefter i hver sin retning, fortæller vagtchefen. Nordjyllands Politi håber nu på hjælp fra eventuelle vidner, der måtte have set de tre gerningsmænd eller har andre oplysninger i sagen. Hundepatruljer har afsøgt området uden dog at finde brugbare spor.

Signalementet af de tre mænd er rimelig sparsomt. De beskrives som 20 til 25 år og af afrikansk udseende. Den ene bar en sort hættetrøje med et hvidt tryk på brystet.

Der blev ikke brugt våben til at true den 19-årige med, og han led ikke fysisk overlast.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden