25-årig udsat for gaderøveri i Aalborg

Mand blev truet til at udlevere tegnebog og mobiltelefon

AALBORG:Søndag aften blev en 25-årig mand udsat for et gaderøveri i Aalborg.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.

Den 25-årige har forklaret, at han var ude at gå tur ved 21.30-tiden. I en baggård i Svendsgade blev han truet med en kniv - eller en knivlignende genstand - af en anden mand til at udlevere tegnebog og mobiltelefon. Herefter løb gerningsmanden fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, og han talte også dansk. Han er 170 til 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde mørke bukser på og en sort dynejakke med en hætte trukket op over hovedet, og så maskerede han sit ansigt med en halsedisse.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.