Narkodom

55-årig dømt for besiddelse af store mængder hårde stoffer

Manden påstod, at det var til eget forbrug

Arkivfoto: Martin Lehmann / POLFOTO
Arkivfoto: Martin Lehmann / POLFOTO POLFOTO

AALBORG: Torsdag blev en 55-årig mand idømt ni måneders fængsel for besiddelse af store mængder narkotika og trusler mod en tidligere kæreste.

Under anholdelsen sidste år fandt politiet 264 gram amfetamin. Til sammenligning er en dosis af stoffet typisk i milligram, når det skal indtages, og det gør 264 gram til en betydelig mængde.

Udover amfetamin fandt man også 28,61 gram skunk og 6,15 gram hash hos den 55-årige.

Til eget forbrug

Manden forklarede i retten, at stofferne var til eget forbrug, oplyser anklager Sofie Jepsen.

Desuden var manden tiltalt for at have fremsat trusler på sms og telefonsvarer mod en romantisk bekendt. Her forklarede han, at truslerne ikke var ment så hårdt, som de fremstod.

Retten i Aalborg troede dog ikke på, at manden ikke havde til hensigt at sælge stofferne.

Han blev derfor idømt de ni måneders ubetinget fængsel for besiddelse af stoffer med henblik på at videresælge varerne og for truslerne mod den tidligere kæreste.

Manden modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden