Coronavirus

Aalborg Kommune: Derfor er vores smittetal så højt

Kommunen har nu landets højeste incidenstal - det testkorrigerede tal er dog ikke så slemt

Arkivfoto

Arkivfoto

Korrigeret 14.20: Kommunen er ikke tæt på nedlukning, da incidenstallet på 248,9 ikke er testkorrigeret

AALBORG:Aalborg Kommune har nu landets højeste incidenstal - altså bekræftede smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere målt over de eneste syv dage. Hidtil har det været kommuner på Sjælland, som har toppet listen.

Tallet er på 248,9, men tager man højde for antallet af tests, er tallet på 153,83.

Selv om Aalborg altså lige nu har en kedelig topplacering på coronasmitte-listen, så er kommunen dog et pænt stykke fra en decideret kommunal nedlukning. Hvis en kommune skal lukke ned, skal der være 250 smittede (testkorrigeret) med covid-19 pr. 100.000 borgere målt over de seneste syv dage.

Ekstra mange personer er blevet covid-19-testet i Aalborg Kommune de seneste dage, og derfor er ekstra mange smittetilfælde fundet. Men regner man incidenstallet ud i forhold til antallet af test - det såkaldte testkorrigerede incidenstal - ligger man altså langt under grænsen for en nedlukning.

- Vi synes stadig tallet er for højt, men vi er ikke i nærheden af en nedlukning af kommunen, siger Jan Nielsen, direktør for ældre og handicap-forvaltningen i Aalborg Kommune og ansvarlig for kommunens sundhedsberedskab.

Ét sogn i Aalborg by blev lukket ned mandag på grund af for højt smittetal - Vor Frelsers Sogn - mens tre andre sogne er tæt på den kritiske grænse, der kan føre til automatisk nedlukning.

Ingen af de tre sogne i Aalborg står dog til nedlukning lige nu. Tættest på nedlukning p.t. er Vor Frues sogn

Hvis et sogn bliver lukket ned, betyder det blandt andet, at kommunen skal lukke skoler, institutioner, kultur-, sports, og foreningsaktiviteter ned.

Læs også:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.