Aalborgs førerløse busser er stadig ramt af corona: Hjælpen er strandet i Frankrig

Tekniske udfordringer - og coronakrisen hjælper ikke

Det er ikke en chaufførstrejke, der er årsag til, at busserne ikke kører i Aalborg Øst - her fra 5. marts, da de førerløse busruter blev indviet. Arkivfoto Claus Søndberg.

Det er ikke en chaufførstrejke, der er årsag til, at busserne ikke kører i Aalborg Øst - her fra 5. marts, da de førerløse busruter blev indviet. Arkivfoto Claus Søndberg.

De førerløse busser, der i begyndelsen af marts blev sat i drift langs Astrupstien i Aalborg Øst, har stået stille siden uge 11 - og der er ikke sat dato på, hvornår de kommer til at køre igen.

Der blev festet i stor stil, da Aalborg Kommune og mobilitetsselskabet Holo 5. marts åbnede den længe bebudede kørsel med førerløse busser, men glæden blev kort, for busserne blev taget ud af drift i forbindelse med coruna-nedlukningen kort efter. Busserne var simpelthen for små til, at passagererne kunne holde den afstand, myndighederne pegede på skulle til for at mindske risikoen for smittespredning.

Bussen blev i første omgang taget ud af drift i uge 11 og 12, og Holo skrev, at man ville benytte pausen til at "rette op på nogle tekniske udfordringer".

Tjekker man app'en Letsholo her i uge 26 for at se, hvor bussen holder næste gang, får man beskeden, at bussen indtil videre er taget ud af drift på grund af Covid-19.

Kommunikations- og marketingsdirektør hos Holo, Anne Rosa Simonsen, forklarer, at de tekniske udfordringer endnu ikke er løst. De handler om de ramper, som bussen skal holde ved, og Holo har hidkaldt teknisk assistance fra Frankrig. På grund af corona-restriktionerne har det bare endnu ikke været muligt for de franske teknikere at komme til Aalborg, forklarer Anne Rosa Simonsen.

Vil man selv undersøge sagen på Holo's hjemmeside, kan man i øvrigt stadig får det indtryk, at Aalborg Øst-bussen kører i området omkring Kunsten og Aalborgtårnet. Det skyldes for så vidt også corona-krisen.

'

Anne Rosa Simonsen, der er kommunikations- og marketingsdirektør i Holo, håber, at busserne snart kører igen. Foto: Holo

Anne Rosa Simonsen, der er kommunikations- og marketingsdirektør i Holo, håber, at busserne snart kører igen. Foto: Holo

- Vi ville her i foråret have haft en professionel fotograf til at tage billede af, hvor bussen kører, siger kommunikations- og marketingsdirektøren, som håber, at de førerløse busser snart kommer til at køre igen.

- Men vi ved endnu ikke, hvornår det bliver, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.