Ærgrer sig over graffiti – men kommunen har et hemmeligt våben

Graffiti foregår flere steder i Aalborg, men kommunen gør, hvad de kan, for at holde det nede

Flere steder i Aalborg er der lavet ulovlig graffiti. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Flere steder i Aalborg er der lavet ulovlig graffiti. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Aalborg er kendt som en by, hvor graffitikunstnere har rig mulighed for at sætte et præg på byen. Mange gavle og vægge bliver sat til rådighed, men alligevel er der nogle, der bruger graffitien som andet end kunstnerisk forskønnelse af byen.

icon

Jeg synes, det er utroligt, at borgernes penge i vores kommune skal bruges på at få graffiti fjernet.

Niels Sloth Christiansen

Det bliver i stedet brugt som hærværk.

Det oplever flere både private, firmaer og offentlige steder, og senest var det ejendomsadministratorfirmaet Kontoret9000, der kom til tasterne på Facebook og fortalte om, at nogle af deres bygninger bliver overmalet med omvendte pentagrammer og ord som ”Satan”, ”666” og ”Dizzy”.

Og det ærgrer Niels Sloth Christiansen, der er afdelingsleder for Kommunal Drift og Service i Aalborg Kommune.

- Jeg synes, det er utroligt, at borgernes penge i vores kommune skal bruges på at få graffiti fjernet. Det er spild i stedet for at lave bedre drift af forskellige områder, eksempelvis den grønne drift og den slags. Men det er spild af penge, siger han og fortsætter:

- Det er lidt ulykkeligt, at man gør det. Vi har også Karolinelund, og der foregår meget dernede. Så kan man godt overveje, om de kan holde sig fra det, når Karolinelund skal renoveres.

Svært at sætte tal på

Afdelingslederen kan ikke sætte tal på, præcis hvor meget det koster Aalborg Kommune at få graffitien fjernet, men han kan sige, at der bruges mange timer på det.

- Vi har ikke delt 100 procent op, hvad det koster. Det ligger i de forskellige områder. Vi tager det som almindelig drift, så det kan ikke siges, hvordan det er delt op. Mange gange kommer man ud til en bænk, hvor brædderne eksempelvis er taget af. Så går det under samme område.

Kommunen er delt op i 10 planområder, så når nogen ser noget, bliver det meldt ind, og så er det en fra Niels Sloth Christiansens team, der tager sig af det.

- Vi har vores maler, og hun tager sig af det. Vi arbejder også på skoleområdet, hvor vi hjælper, hvis der kommer graffiti. Det er ikke så lang tid siden, der var en del i Nørresundbyområdet, hvor der flere steder blev skrevet ’666’.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ude mange gange hvert år

Det går dog den generelt den rigtige vej med graffiti i Aalborg.

Men alligevel bruger kommunen flere gange om året tid – og dermed penge – på at få hærværket fjernet.

- I Vestre Fjordpark er vi ude fire-fem gange om året for at fjerne noget, på havnefronten laves der graffiti på skraldespande og den hvide væg dernede den får også, men mange af de her steder er der antigraffiti, siger Niels Sloth Christiansen.

Netop antigraffiti er det bedste middel mod den slags hærværk, som både kommunen og Kontoret9000 har oplevet.

Det forklarer afdelingslederen.

- Det er et middel, der sprøjtes på en væg, og så bider graffitimalingen sig ikke ind i murværket. Det laver en spærring. Det vil sige, at de steder, der er udsatte, får antigraffiti.

De steder, hvor der i forvejen ikke er brugt antigraffiti, må kommunen tage skrappere midler i brug.

Ellers er det kommunens bedste middel at sørge for at være hurtigt ude på de steder, hvor der er lavet graffiti, så det kan blive fjernet, før andre bliver motiverede til også at lave ulovlig graffiti.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.