Ildebrand

Affald i brand: Her er den mulige årsag

Natten til torsdag gik der ild i et affaldsoplag på et lukket område


Opdateret kl. 07:51

AALBORG: Nordjyllands Beredskab arbejdede tidligt torsdag morgen på at slukke en brand, der brød ud en hal på Rørdalsvej kort før klokken 2.30 natten til torsdag. 

Hallen rummer husholdningsaffald, som man knuser og samler i paller. Branden opstod i den maskine, der knuser affaldet - en fem meter lang kværn, fortæller indsatsleder Nicolai Kanstrup, Nordjyllands Beredskab. 

Branden har stort set kun ramt maskinen og det affald, der var i den. 

- Det er kun lidt af affaldet, der er berørt, siger indsatslederen, som kort før klokken 6 var ved at pakke sammen på stedet. 

Ingen kender den nøjagtige årsag til branden, men mistanken retter sig mod kværnen.

- Der er muligvis sket en kortslutning eller lignende, siger vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi. 

- Ingen var på arbejde på stedet, da branden brød ud, og området er hegnet ind og overvåget. Vi mistænker ikke en påsat brand, siger vagtchefen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden