Læs hele historien: Chefredaktørs død kunne være undgået

Klagesag udløser et millionbeløb i erstatning til chefredaktør Sørens Christensens familie. Kritik af lægevagt og sygehus. En stor sejr, siger enke Arina Richter

Chefredaktør døde 7. februar i år som følge af en infektion. Nu har Patienterstatningen truffet en afgørelse i klagesagen. Foto: Torben Hansen.

Chefredaktør døde 7. februar i år som følge af en infektion. Nu har Patienterstatningen truffet en afgørelse i klagesagen. Foto: Torben Hansen.

En infektion tog livet af chefredaktør Søren Christensen 7. februar i år, men han kunne "med overvejende sandsynlighed" have overlevet, hvis han havde fået en bedre behandling. Det fremgår af en afgørelse fra Patienterstatningen:

"Samlet er det vores vurdering, at behandlingen af Søren Rosenlund Christensen hverken hos lægevagten eller på Aalborg Universitetshospital har levet op til erfaren specialiststandard, idet den relevante behandling er blevet forsinket begge steder. Vi har tillige vurderet, at Søren Rosenlund Christensen uden disse forsinkelser ville have fået en tidligere og med overvejende sandsynlighed livreddende behandling".

Patienterstatningen slår fast, at lægevagt og sygehus må dele ansvaret for den tragiske sag.

"Det er derfor også vores vurdering, at ansvaret skal fordeles ligeligt mellem Lægevagten Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital, da begge parters manglende overholdelse af erfaren specialiststandard med overvejende sandsynlighed har været årsag til dødsfaldet".

En sejr for Søren

Søren Christensens enke Arina Richter er glad for afgørelsen.

- Jeg føler, at det er en stor sejr, der giver retfærdighed til Søren, til mig og til vores sønner, siger Arina Richter.

Hun føler også, at hendes mand nu har fået ret efter sin død med henvisning til, at Søren Christensen igennem det to døgn lange, kaotiske sygeforløb blev ved med at gentage: "Det er ikke normalt det her".

- Afgørelsen er en stor sejr for os i familien, siger Arina Richter. Foto: Jens Astrup

- Afgørelsen er en stor sejr for os i familien, siger Arina Richter. Foto: Jens Astrup

Vagtlægen skulle have reageret

Hun er også tilfreds med, at Patienterstatningens afgørelse er meget klar, når det gælder den samtale, som hun havde med vagtlægen natten til 7. februar. Hun ville gerne have sin mand indlagt eller i de mindste have nogen til at undersøge ham, men vagtlægen henviste til egen læge dagen efter.

- Jeg er glad for og berørt over, at de anerkender, at vagtlægen skulle have hørt efter, hvad jeg sagde i telefonen, siger hun.

I afgørelsen lægger Patienterstatningen nemlig vægt på, at vagtlægen skulle have reageret på de "tiltagende symptomer hos en patient, som har været udsat for et omfattende traume". Søren Christensen havde vanvittige smerter, selv om han fik både morfin og andet smertestillende medicin, og vagtlægen burde have fået mistanke om en infektion, vurderer Patienterstatningen:

"Hvis Søren Rosenlund Christensen var blevet henvist og indlagt i løbet af natten, ville han have fået en hurtigere behandling af den nekrotiserende fasciitis. Det er vores vurdering, at den forsinkede behandling har været medvirkende årsag til dødsfaldet."

Burde have haft antibiotika

Med hensyn til sygehusets behandling deler afgørelsen behandlingen op i to dele. Første del handler om, hvordan skadestuen behandlede Søren Christensen, da han blev indlagt, efter at han blev ramt af en uopmærksom bilist på sin cykeltur 5. februar. Han fik blandt andet syet en flænge over knæet. Og her burde han have fået antibiotika, fremgår det:

"Det er vores vurdering, at korrekt behandling af et 1 cm dybt kvæstningssår (uregelmæssige kanter) udover steril sårvask og suturering, også skal behandles med antibiotika, fordi der er betydelig risiko for infektion fra fremmedlegemer og urenheder fra vejbanen samt tilstedeværelse af dødt væv (grobund for bakterier) på grund af knusning af væv ved tilskadekomsten, fremgår det afgørelsen, som dog samtidig slår fast, at "det er usikkert, hvorvidt behandling med antibiotika på dette tidspunkt ville have forhindret udviklingen af den meget sjældne nekrotiserende bløddelsinfektion (nekrotiserende fasciitis)".

Skulle have opereret før

Efter indlæggelsen på Aalborg Universitetshospital 7. februar klokken 9.16 blev Søren Christensen undersøgt en time senere. Det fremgår af journalen, at venstre lår var tydeligt rødt og hævet. Det var også spændt og hårdt, og der var mistanke om luft i underhuden, som er tegn på infektion med gasudviklende bakterier, som det netop kan ses ved nekrotiserende fasciitis. Derfor var det ikke "i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at operationen først blev påbegyndt kl. 12.50", hedder det i afgørelsen:

"På baggrund af de fund, der blev gjort ved den kliniske undersøgelse, ville den erfarne specialist have opereret med det samme. Denne forsinkelse af behandlingen har også været medvirkende til, at den nekrotiserende fasciitis udviklede sig i en sådan grad, at det førte til Søren Rosenlund Christensens død".

- Jeg blev berørt

Dermed gav Patienterstatningen Søren Christensens familie ret i den kritik, de førte frem i deres klage.

- Det betyder meget for mig. Jeg blev virkelig berørt på en mærkelig måde, da jeg læste afgørelsen. Jeg har jo hele tiden tænkt, at det var helt klart, at der skete fejl, men man ved jo aldrig. For mig bekræfter afgørelsen, at vi jo egentlig handlede, som vi skulle med den tiltro, vi havde til systemet. Jeg føler, at det er en oprejsning, siger Arina Richter. Hun er også glad på Søren Christensens forældres vegne.

- Jeg er selvfølgelig glad på egne vegne, men jeg tænker også på Sørens forældre, som var vidne til hele forløbet. For dem betyder den her afgørelse også rigtig meget, siger hun.

Patienterstatningen har fastsat en foreløbig "minimumserstatning" på godt en million kroner til familien. Den er dog ikke endeligt udregnet.

Vagtchef Eddie Nielsen fra Lægevagten i Region Nordjylland ønsker ikke at stille op til interview, men skriver følgende i en mail:

- Jeg anerkender, at der er tilkendt en erstatning til de efterladte. Jeg har ikke kommentarer til sagen i øvrigt. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der er en frist for anke af afgørelsen på 1 måned.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt. Foto: Torben Hansen

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt. Foto: Torben Hansen

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital oplyser, at man anerkender afgørelsen.

- Det er en afgørelse, vi nøje gennemgår. Der er forskellige informationer i den. Og så tager vi den også til efterretning i forhold til den vurdering, Patienterstatningen har lavet. Den illustrerer det beklagelige forløb, der har været, siger Michael Braüner Schmidt.

Han oplyser, at der har været et internt efterspil på sagen, hvor man har prøvet at skabe overblik over det, der skete og også prøvet at lære af det.

- Det er klart, at vi kan have nogle forskellige synspunkter på noget af det, men hovedlinjen i den her afgørelse er, at der står, at det ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at operationen blev påbegyndt for sent. Det tager vi til efterretning, og det anerkender vi jo så, siger sygehusdirektøren.

Ved siden af sagen i Patienterstatningen kører en sag ved Styrelsen for Patientklager. Den er endnu ikke afsluttet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.