Arbejdsulykke: Faldt 10 meter ned i elevator

32-årig mand bragt på sygehus efter ulykke i Nørresundby

Peter Witten
Falck Håndværkervej Genrefoto Foto: Claus Søndberg
Arbejdspladser 7. december 2017 16:13 - Opdateret 7. december 2017 17:49

NØRRESUNDBY: En 32-årig mand kom til skade ved en arbejdslykke i Nørresundby torsdag eftermiddag, da han i en elevator røg omkring 10 meter ned.

Politiet fik melding om ulykken torsdag kl. 13.54.

På en byggeplads på Havnegade i Nørresundby befandt den 32-årige arbejder sig i en udendørs elevator. Uvist af hvilken grund styrtede elevatoren pludselig omkring 10 meter ned.

Manden, som er fra Aalborg-området, blev bragt på sygehus.

- Han fik ikke livsfarlige kvæstelser ved ulykken, men har muligvis fået trykket nogle ribben, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge, om sikkerhedsreglerne var overholdt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...