Arbejdsulykke

Asfaltarbejder i slem arbejdsulykke: Fik 150 grader varm tjære ud over sig

En 30-årig mand er blevet slemt forbrændt efter en arbejdsulykke ved Mou

Lars Pauli

MOU: En 30-årig mand er blevet slemt forbrændt i en arbejdsulykke, hvor han fik 150 grader varmt tjære ud over sig.

Det oplyser vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Arbejdsulykken skete mandag formiddag på Ny Høstemarksvej ved Mou i forbindelse med noget asfaltarbejde.

Her var man ved at flytte det varme tjære fra en tank til en anden via en slange. Da slangen pludselig bristede, fik den 30-årige det brandvarme tjære ud over sig, fortæller vagtchefen.

Manden var bevidsthed, da politi og redning kom til stedet, og de første meldinger lyder på, at han har fået andengrads forbrændinger på ryg, arme og i ansigtet.

Han er uden for livsfare, men han blev hentet med lægehelikopter og fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling til behandling for de svære skader.

De pårørende er underrettede.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt og de skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring arbejdsulykken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden