Nordjyllands beredskab

Batteri slog gnister på genbrugsplads

Der var spændinger, men ingen kemisk reaktion onsdag eftermiddag på Sundsholmen

Genrefoto
Genrefoto

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:26

NØRRESUNDBY: Indsatsen tog ikke ret meget mere end 30 sekunder, da Nordjyllands Beredskab i Aalborg onsdag eftermiddag rykkede ud til Genbrugspladsen Sundsholmen i Nørresundby.

Her havde en medarbejder registreret, at der kom nogle gnister ud fra et cykelbatteri. Og frygten for en kemisk reaktion fik Nordjyllands Beredskab til at tage mod Nørresundby - hvor der dog ikke var stor fare på færde.

- De viste sig, at nogle ledninger sandsynligvis havde ramt hinanden. Det gav nogle spændinger - og altså ikke en kemisk reaktion, fortæller indsatsleder Bent Pedersen.

Han forklarer, at der er en vis usikkerhed, når det handler om batterier.

- Vi har set få brande med elbiler, som brænder anderledes og kræver en anden handling, end når det er almindelige biler. Og et cykelbatterier er som i el-biler. Det er et lithium-batteri, hvor der kan ske en varmeophobning inde i batteriet. Men vi satte et termisk kamera på, og det var ikke varmt, siger han.

- Så ingen dramatik - men læring er altid godt, tilføjer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden