Bilbrand

Bil brød i brand på motorvejen: Startede lille naturbrand

En køretur fik en brat afslutning, da bilen brød i brand på motorvejen

Nordjyllands Beredskab fik slukket ilden i bilen, men der var ikke meget bil tilbage, da de var færdige. Foto: Nils Eltzholtz
Nordjyllands Beredskab fik slukket ilden i bilen, men der var ikke meget bil tilbage, da de var færdige. Foto: Nils Eltzholtz

Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag omkring middag ud til en bilbrand på motorvej E39 fra Aalborg mod Hirtshals mellem Vestbjerg og Tylstrup.

En personbil var brudt i brand.

Chaufføren nåede at køre ind i nødsporet og parkere, og alle bilens passagerer nåede ud inden flammerne spredte sig og opslugte hele bilen.

- Der går ret meget ild i bilen, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Nils Eltzholtz til NORDJYSKE og fortsætter.

- Den var omsluttet af flammer og alt er brændt væk på den.

Passagererne nåede ud og de fik deres ejendele med, fortæller vagtchefen. Foto: Nils Eltzholtz

Beredskabet har sørget for efterslukning af bilen og en nærliggende mark.

- Bilen startede også en lille naturbrand. Naturen er jo noget tør i øjeblikket, så der er brændt cirka 40 m2 ved siden af, som vi er i gang med at vande igennem nu, så det ikke spreder sig, siger indsatslederen.

Ingen personer kom noget til.

Ilden spredte sig til et nærliggende naturområde. Foto: Nils Eltzholtz

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden