Biler spærrede for brandudrykning

Brandvej blokeret ved udrykning i Skalborg

Peter Witten
Arkivfoto: Henrik Bo
Skalborg 15. juli 2017 12:45 - Opdateret 15. juli 2017 15:04

SKALBORG: Brandbiler fra Nordjyllands Beredskab havde lørdag formiddag problemer med at nå frem til formodet brand i en lejlighed på Dyrskuevej i Skalborg, fordi flere beboere havde parkeret deres biler på brandvejen.

- Vi måtte have beboerne ud for at fjerne deres parkerede biler, før vi kunne nå frem med vores slukningskøretøjer, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.

Brandalarmen lød lørdag omkring kl. 10.40, hvor der pludselig lugtede af røg i en etageejendom i Skalborg. En nabo ringede på i den lejlighed på 2. sal, hvorfra røglugten kom, men ingen åbnede døren.

Naboen ringede derfor 112, og brandbiler fra Nordjyllands Beredskab rykkede ud.

Da de - trods blokeret brandvej - til sidst nåede frem til opgangen, blev der dog åbnet af beboeren i lejligheden. Det viste sig at være en gryde, som var brændt på, og mad-os havde fyldt lejligheden.

- Der var risiko for brand, men så galt gik det heldigvis ikke, siger Anders Brosbøl.

Helt galt var det dog, at beboere i området havde parkeret deres biler på brandvejen, så udrykningen blev forsinket.

- Det er meningen at beboernes biler skal holde i særlige parkeringsbåse. Lad være med at parkere på brandveje, siger indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...