Spritkørsel

Bilist torpederede trafiklys og løb fra stedet

Uheld i Aalborg lørdag - vidner hjalp med at finde formodet narko- og spritbilist

Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi

AALBORG: Lørdag klokken 9.15 torpederede en bilist en lygtepæl og et trafiklys. Herefter stak han af fra stedet. Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Solouheldet skete i krydset Hobrovej-Ny Nibevej i Aalborg. Her kom bilisten kørende ad Hobrovej mod nord. I krydset mistede han herredømmet over bilen og kørte direkte ind i både lysmast og trafiklys, som blev lagt ned.

Alt lys i trafiksignalerne gik ud, hvilket gav udfordringer for trafikken. En reparatør blev tilkaldt for at udbedre skaderne.

Føreren af ulykkesbilen var uskadt men løb fra stedet.

- Med vidners hjælp blev han fundet på den nærliggende K. Christensens Vej, hvor han gemte sig bag en forretning, oplyser Nordjyllands Politi.

Manden blev anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Der er tale om en 36-årig mand fra Aalborg, som blev taget med til blodprøve og løsladt efter endt afhøring.

Foto: Nordjyllands Politi

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden