Blodspor var ikke bevis nok i indbrudssag: Men nu skal politiet genoptage efterforskningen

Statsadvokaten er gået ind i sagen om et indbrud hos René Bleeg, der i sidste måned fik besked om, at politiet ellers havde droppet sagen

René Bleeg hjem blev gennemrodet af en indbrudstyv, der også efterlod sig blod flere steder. Privatfoto

René Bleeg hjem blev gennemrodet af en indbrudstyv, der også efterlod sig blod flere steder. Privatfoto

AALBORG:I sidste måned fortalte en frustreret René Bleeg i NORDJYSKE om et indbrud, som politiet havde opgivet at tage i retten, selvom den formodede indbrudstyv havde blødt flere steder i huset og efterladt sig gode dna-spor.

Men efter NORDJYSKE skrev om sagen, endte den hos Statsadvokaten, som nu har bedt Nordjyllands Politi om at genoptage efterforskningen.

- Det er super. Så kan retfærdigheden ske fyldest, lyder reaktionen fra René Bleeg.

Sagen begyndte i februar 2018, da familien Bleeg vendte hjem fra skiferie. På 1. sal i huset i Hasseris, havde en indbrudstyv smadret skråvinduet og var kravlet ind.

Tyven skar sig tydeligvis på det smadrede vindue, og efterlod sig blodspor flere steder. Blodet gav efterfølgende politiet et dna-match i deres synderegister, der pegede på én bestemt person med en sikkerhed på 1 til en million.

Men selvom en bestemt mands blod var flere steder på gerningsstedet, så fik René Bleeg beskeden om, at politiet havde droppet sagen.

- Det er jo helt sindssygt. Jeg troede, det var gode beviser. Jeg er rasende og føler, at min retsfølelse er krænket, sagde René Bleeg dengang til NORDJYSKE.

Læs hele historien herunder

Men det var heller ikke fordi, beviset ikke var der - det blev bare ikke vurderet til at være godt nok. Højesteret har nemlig slået fast, at dna-beviser aldrig må stå alene, og i den konkrete indbrudssag havde politiet ikke andre beviser.

Og da anklagemyndigheden kun må rejse en sag i retten, hvis man vurderer, at der er beviser nok, så blev René Bleegs indbrudssag altså droppet - i første omgang.

Ny vurdering af sagen

For nu er Nordjyllands Politi blevet bedt om at fortsætte efterforskningen af indbruddet hos René Bleeg.

Og det er ikke fordi, der er kommet nye beviser til - men der er en mulighed ved at kigge på den dna-metode, der er brugt i forbindelse med indbrudssagen, fortæller anklager Peter Møller Nielsen.

Metoderne til at undersøge dna-materiale bliver nemlig løbende udviklet. I dag foretages undersøgelsen på 16 dele af dna-molekylet, men tidligere var det kun 10.

Og den dna-profil, som politiet har i deres register på den mistænkte indbrudstyv, er lavet med den gamle dna-metode - altså med 10 markører.

- Og nu har vi bedt om, at en dna-analyse med 16 markører, og når resultatet af den foreligger, så foretager vi en ny vurdering af sagen, fortæller Peter Møller Nielsen.

Ved indbruddet hos René Bleeg blev der stjålet arvesmykker, Rolex-ure, en Ægget stol og en Svanen stol.

Sådan bruges dna

Dna-molekyler findes i alle kroppens celler. Molekylerne har en speciel struktur, der ofte afbildes som en trappeformet stige. Dna-molekylets særlige struktur gør, at genetikere ved hjælp af en teknik kaldet polymerasekædereaktion (PCR) selv ud fra en lille mængde biologisk materiale kan skabe nok dna til at udarbejde en dna-profil.

En dna-profil udarbejdes ved at undersøge bestemte dele af den lange dna-streng. Disse dele kan identificeres ud fra rækkefølgen af de førnævnte basepar.

Undersøgelsen foretages i dag på 16 dele af dna-molekylet - tidligere var det 10 - og munder ud i en række tal.

Det er disse tal, der udgør den såkaldte dna-profil. Profilen indeholder ingen oplysninger om personens arvelige egenskaber, for eksempel hårfarve, øjenfarve eller lignende.

I år 2000 blev Det Centrale Dna-register oprettet. Her gemmes dna-profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager. Hvis personen ikke bliver dømt, skal profilen slettes efter 10 år

Som led i en efterforskning kan politiet på baggrund af biologiske spor fra et gerningssted - for eksempel hår, blod eller sæd - få lavet en dna-profil. Den kan sammenlignes med de personer, som findes i registret eller med en konkret mistænkt.

Dna-profiler er ikke unikke fra person til person, som for eksempel et fingeraftryk er det. For eksempel vil enæggede tvillinger have samme dna-profil.

Teoretisk set kan to tilfældige borgere have samme dna profil. Men det er meget usandsynligt.

Rigspolitiets Centrale Dna-register indeholder 136.000 dna-profiler fra personer. Hvert år kommer 8-9000 nye til. Registret indeholder derudover 59.000 uidentificerede profiler

Kilder: Retsinformation, Retsmedicinsk Institut, Rigspolitiet

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.