Brand i stor bunke spagnum på havnen

Gummiged sættes ind for at sikre slukning af alle gløder

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Søndag eftermiddag kort efter kl. 15 opstod der brand i en stor dynge spagnum på Langerak i østhavnen i Aalborg.

Nordjyllands Beredskab rykkede ud og har fået nedkæmpet flammerne, men med en gummiged skal man nu have spredt bunkerne med spagnum, så man kan få slukket eventuelle brandlommer.

Dyngen med spagnum er omtrent 100 gange 50 meter. Branden opstod i den ene ende af bunken.

Det er uvist, hvordan ilden er opstået, men det kan måske være sket ved selvantændelse, vurderer indsatsleder Bent Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet blev alarmeret om branden søndag kl. 15.19.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.