Brand på badeværelse: Beredskabet måtte skære gulv op

Nordjyllands Beredskab rykkede ud til brand i en lejlighed i Ågade i Aalborg

Genrefoto

Genrefoto

AALBORG:Nordjyllands Beredskab i Aalborg kom på en times arbejde, efter der søndag ved 18-tiden indløb alarm om brand i en etageejendom.

Branden viste sig at være opstået i badeværelset i en lejlighed på Ågade 21.

- På badeværelset stod en vaskemaskine og en tørretumbler. Bag maskinerne var der ild i en el-installation. Ilden gik op i væggen og var begyndt at gå ned i gulvet, fortæller indsatsleder Claus Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.

For at standse ildens videre færd måtte beredskabet skære gulvet op.

- Der var desuden røgskader i lejligheden. Det tager skadeservice sig af, oplyser indsatslederen.

Lejlighedens mandlige beboer måtte en tur på skadestuen til observation for røgforgiftning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.