Dele af skole nedbrændt: Det er en storbrand, siger beredskabsdirektør
Brandfolk fra mange stationer kæmper med at slå branden på nedlagt skole ned - dele af bygningen er nedbrændt
Opdateret kl. 01:08
Branden på den nedlagte Løvvangsskolen i Nørresundby er en storbrand.
Det fastslår direktør for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, kort før kl. 01 natten til mandag.
- Ja, det må vi nok sige, oplyser hun.
Knap tre en halv time efter, at der blev slået alarm, kæmper op mod 40 brandfolk fra stationerne i Aalborg, Nibe, Brønderslev, Hals, Aabybro, ligesom Beredskabsstyrelsen fra Thisted er kaldt til assistance.
- Indsatsen er stadig i fuld gang. Vi har en indsats kørende fra tre sider af bygningen, og det brænder stadigvæk. Det er et meget stort område, oplyser Diana Sørensen.
Hun oplyser, at der venter mange timers arbejde endnu, og derfor ventes det også, at de brandfolk, som er på stedet netop nu, bliver afløst i løbet af natten, ligesom der skal skaffes forplejning til stedet.
Hun kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden.
- Men vi ved nogenlunde, hvor den er startet.
Diana Sørensen oplyser, at der stadig er håb om at redde dele af skolebygningen.
- Men noget af den må allerede nu betragtes som nedbrændt, konstaterer hun.
Røgudviklingen fra branden er kl. 00.45 fortsat så kraftig, at den advarsel til folk i området, som Nordjyllands Politi søndag kort efter kl. 22 sendte ud på det sociale medie X om at søge væk fra røgfanen samt lukke døre, vinduer og ventilation, fortsat gælder.
Løvvangsskolen, som blev bygget i 1970, har stået tom i otte år. Den blev lukket, fordi bygningerne indeholdt for store mængder af miljøgiften PCB.
- PCB, som der er for højt indhold af i bygningerne på Løvvangskolen, er et miljøfarligt giftstof, der kan skade mennesker og miljø.
- PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCB-holdige materialer. Fødevarer er vores største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed.
- PCB har været brugt i byggeriet i Danmark, men omfanget ukendt. Stoffet kan være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977.
- En vis andel formodes at (op til ca. 30 pct. af større bygninger fra perioden) indeholde PCB, men kun en mindre andel (måske et par pct. af disse) forventes at afgive PCB til indeluften i niveauer, der overstiger aktionsværdierne.
- Inden en bygning renoveres eller rives ned, skal det undersøges, om den indeholder PCB. Resultatet af undersøgelsen skal anmeldes til kommunen. Hvis bygningen indeholder PCB-holdige materialer, skal de fjernes fra bygningen, inden renovering eller nedrivning. Det PCB-holdige affald skal bortskaffes efter gældende regler, så PCB ikke spredes i miljøet.
- PCB blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986.
- PCB er forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden 1986.
- PCB kan være helbredsskadelig, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.
- Særligt sårbare grupper er spædbørn samt gravide og ammende kvinder.
- PCB identificeres indledningsvis ud fra bygningens alder. Herudover ved visuel gennemgang af mulige kilder og ved faktiske måling af relevante byggematerialer og i indeluft. Selvom der er PCB i bygningen, er det ikke givet, at indholdet er forbundet med en øget helbredsrisiko.
- PCB er underlagt grænseværdier for, hvornår PCB-holdigt materiale er farligt affald, og aktionsværdier for, hvor stor koncentrationen må være i indeluften, før det er at betragte som en øget helbredsrisiko.
PCB blev flittigt brugt i byggematerialer og i industrien, indtil man i 1970’erne fandt ud af, at stoffet er skadeligt for både mennesker og miljø. I dag er al anvendelse af PCB forbudt.
- De oplysninger har vi også, og vi derfor Aalborg Kommunens miljøvagt på stedet, og vi har også haft kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Diana Sørensen oplyser, at det er inde i overvejelserne at tage sirenesystemet i brug, hvis situationen i området forværres i forhold til røg fra branden.
- Det skridt overvejer vi. Det afhænger af, om vinden tager til. Det er vi lidt spændte på lige nu. Men vi er heldigvis også i den situation, at de fleste er hjemme og ligger i deres seng, siger Diana Sørensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.