Bus ramte personbil: Trafik udfordret

Politiet måtte dirigere trafikken på Strandvejen i Aalborg efter sammenstød

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En bybus ramte ved godt 15-tiden lørdag eftermiddag ind i en personbil på Strandvejen i Aalborg.

Uheldet skete lige ud for Seaport Bowlingcenter, fortæller vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Det var buschaufføren selv, der anmeldte uheldet, og han gjorde i den forbindelse opmærksom på, at bussen ikke kunne køre videre.

Det betød, at der opstod en del kødannelse på stedet, og betjente måtte dirigere trafikken, mens der blev ryddet op på uheldsstedet.

- Heldigvis er ingen personer kommet alvorligt til skade ved uheldet, oplyser vagtchefen.

Heller ikke i personbilen, der ifølge NORDJYSKEs oplysninger skulle være en norsk indregistreret Mercedes, som har taget en del skade.

Et øjenvidne, der kørte med bussen, fortæller således, at bussen ved sammenstødet røg op på to hjul, og at passagererne ved sammenstødet blev kastet en del rundt mellem hinanden - uden at der dog skete alvorlig personskade. Men passagererne var naturligvis noget rystede over det voldsomme sammenstød.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.