Kriminalitet

Store kup i nordjyske butikker - sag spreder sig til hele Nordjylland

Vicepolitiinspektør Niels Kronborg.
Vicepolitiinspektør Niels Kronborg. Arkivfoto.

Opdateret kl. 15:11

Nordjyllands Politi er ved at opklare en sag om omfattende butikstyverier - ikke bare her i landsdelen, men i en større del af Jylland.

Tirsdag 11. februar blev en 22–årig mand tilbageholdt, da han var mistænkt for at have stjålet parfume hos Matas i Friis i Aalborg.

Dagen efter fik han en straksdom på 30 dages fængsel, ligesom han efterfølgende skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

Men her slutter sagen ikke.

Politiet iværksatte en efterforskning, da man havde mistanke om, at der var flere involverede.

Så 12. februar slog man til mod en adresse i Aalborg, hvor tre mænd mere blev anholdt.

Her fandt man papkasser med stjålne effekter til en værdi på omkring 200.000 kroner fra blandt andet fem forskellige butikstyverier.

Vicepolitiinspektør Niels Kronborg oplyser, at kasserne var fyldt med adskillige stjålet effekter: Kosmetik, parfumer, barberblade, champagne, metalbor med mere.

Papkasserne var alle blevet klargjort til at blive sendt afsted mod de tre anholdtes hjemland.

De tre mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Omrejsende kriminelle

Efterforskningen af butikstyverierne fortsætter - og Niels Kronborg venter, at der kommer yderligere sigtelser i sagen.

 - For der er tale om en gruppering, som vi mistænker for at stå bag organiserede butikstyverier i hele Jylland, siger han.

Politiet betragter de fire mænd i Nordjylland som omrejsende kriminelle.

- Men lige præcis deres kriminalitet har vi nu sat en effekter stopper for, lyder det fra Niels Kronborg.

- Og det var takket være både en årvågen butiksvagt og dygtigt og hurtigt efterforskningsarbejde, at vi kunne trevle det her op og få anholdt de mistænkte personer, tilføjer han.

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politikredsens efterforskningsarbejde i sagen blandt andet stod på skuldrene af godt overvågningsmateriale fra butikkerne.

Politiets efterforskningen i sagerne fortsætter i den kommende tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden