City-direktør: Der bliver en pris at betale for alle

Helt uoverskueligt, siger Flemming Thingbak, der lige nu opfordrer sine medlemmer til at overholde myndighedernes krav til punkt og prikke - og måske tage en dialog med udlejer

Som direktør for Aalborg City har Flemming Thingbak travlt med at rådgive Aalborg Citys medlemmer om, hvordan de forholder sig her og nu. Samtidig skal lægges en strategi for, hvordan der bedst rådes bod på de økonomiske skadevirkninger for butikslivet. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Som direktør for Aalborg City har Flemming Thingbak travlt med at rådgive Aalborg Citys medlemmer om, hvordan de forholder sig her og nu. Samtidig skal lægges en strategi for, hvordan der bedst rådes bod på de økonomiske skadevirkninger for butikslivet. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

AALBORG:Henvendelser fra forretningsdrivende fulde af bekymring for corona-smittens konsekvenser for deres forretning fylder hele arbejdsdagen for Flemming Thingbak, direktør for Aalborg City, der organiserer de forretningsdrivende i det centrale Aalborg.

- Lige nu er konsekvenserne helt uoverskuelige, og det her kommer sikkert også til at koste liv i detailhandlen. Hvor slemt det bliver, er umuligt at gøre status på bare fire dage inde i det her, men det ligger helt fast, at på samme måde, som mange erhvervsgrene får hjælpepakker, skal der også fikses hjælpepakker til de forretningsdrivende, siger Flemming Thingbak, der påpeger, at der aktuelt er tale om udskudt skat og moms.

Tab skal gøres op

- Men det er slet ikke nok. Aktuelt må vi først og fremmest mane til besindighed, men når det første chok har lagt sig, skal vi have opgjort, hvor store tab de enkelte butikker har lidt. Det vil vi så bringe til Dansk Erhverv, som vi forventer vil bringe det højere op i systemet, siger Thingbak, der påpeger, at alle grene af butikslivet kommer til at lide tab, og at alle derfor må deltage til at bringe situationen tilbage til normalen.

Som direktør for Aalborg City har Flemming Thingbak travlt med at rådgive Aalborg Citys medlemmer om, hvordan de forholder sig her og nu. Samtidig skal lægges en strategi for, hvordan der bedst rådes bod på de økonomiske skadevirkninger for butikslivet. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Som direktør for Aalborg City har Flemming Thingbak travlt med at rådgive Aalborg Citys medlemmer om, hvordan de forholder sig her og nu. Samtidig skal lægges en strategi for, hvordan der bedst rådes bod på de økonomiske skadevirkninger for butikslivet. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

I den forbindelse peger han også på ejerne af de ejendomme, som lejer lokaler til butikkerne.

- Vi har skrevet til vores butikker, hvor vi opfordrer dem til at tage en dialog med udlejeren om en udsættelse af lejbetalingen eller måske en nedsættelse af lejen. Uanset hvad kommer de også til at tabe på det her. Der er mange parter, der skal deltage, hvis vi skal undgå, at der bliver slået et alt for stort hul i forretninglivet, som har så stor betydning for Aalborg.

Gør som der bliver sagt

Her og nu er hans hovedbudskab til butikkerne, at de efterkommer alt, hvad der kommer af regler og anbefalinger fra myndighederne.

- Vi på indrette os efter alt, hvad der kommer fra sundhedsmyndighedernes side. Nu handler det om at få kurven over smittede knækket og alle de her syge mennesker raske igen, så må vi tage hånd om alt det andet bagefter, lyder det fra Flemming Thingbak, direktør for Aalborg City, der organiserer de forretningsdrivende i midtbyen.

- Det handler om at navigere 100 procent efter, hvad vi skal og må. Vi skal ikke begynde at lave særregler for Aalborg City, lyder det fra Thingbak, der, da NORDJYSKE afbrød ham over telefonen, netop var i færd med at skrive en mail til butikkerne for at sikre, at kravene om at kunder skal have adgang til håndvask og håndsprit samt afstandskravene bliver overholdt.

Salami-metoden

Et af de seneste skridt er lukning af store butikscentre, hvilket har medført, at eksempelvis Salling og Magasin har lukket for de del af forretningen, der ikke omfatter dagligvarer. Spurgt om, hvorvidt han kan forestille sig en total nedlukning af de detailbutikker, der ikke handler med fødevarer, svarer Flemming Thingbak:

- Vi kan jo se, at man fra myndighedernes side hver dag måler på den her kurve for udviklingen af smittede, og indtil videre har kurven været alt for stigende. I bestræbelserne for at få kurven til at knække, går man frem efter salamimetoden, om end man tager det i nogle store stykker ad gangen. Vi kan kun se til, om den næste skive får konsekvenser for resten af detailhandlen, siger Flemming Thingbak, der dog personligt oplever, at det ikke vil ændre det store.

Allerede mennesketomt

- Med det antal mennesker, der er i midtbyen, gør det ikke den store forskel, om butikkerne holder åbent eller lukket, da gaderne er næsten tomme. Vi er i en undtagelsestilstand, som vi aldrig havde forestillet os, vi kunne komme i. Vi har jo ikke oplevet noget tilsvarende siden 2. verdenskrig, siger Flemming Thingbak, der konstaterer, at det også gjorde stort indtryk, da dronning Margrethe tirsdag talte til landets befolkning.

- Jeg vil sige, at Mette Frederiksen som statsminister gør det fantastisk godt, men med dronningens tale blev situationens alvor understreget, siger Flemming Thingbak.

Skal stå klar til tiden efter

Som direktør med hovedansvar for handelslivets ve og vel kigger han også fremad.

- Jeg har det sådan, at nu står vi det her igennem sammen, og så må vi se at komme godt ud af det på den anden side. En realistisk vurdering er, at der vil komme en ketchup-effekt i det øjeblik, at der er frihed til at handle igen, og til den situation skal vi som forening have et beredskab for, hvordan vi hjælper butikkerne til at vinde noget af det tabte igen, siger Thingbak, der for nuværende ikke ønsker nærmere at komme ind på, hvad det konkret kan handle om.

- Men noget mere generelt, som jeg sagtens kan forestille mig, kommer i spil, er mulighed for at holde åbent på dage, hvor der ellers normalt er lukket i butikkerne. For eksempel i pinsen. Men her og ny handler det om at undgå flest mulige i at blive smittet af den her sygdom, siger Thingbak.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.