Coronavirus

Demonstranter kunne dårligt overtræde forsamlingsforbud

Beskeden opbakning til nordjysk gruppes lørdagsaktion mod håndtering af coronakrisen

Antallet af deltagere i lørdagens demonstration, som var anmeldt af "Nordjylland for frihed" var beskedent.

Antallet af deltagere i lørdagens demonstration, som var anmeldt af "Nordjylland for frihed" var beskedent.

AALBORG:Det er efterhånden et fast indslag i weekendernes bybillede i centrum af Aalborg, at borgere demonstrerer mod regeringens håndtering af coronakrisen.

For en uge siden skabte gruppen "Men in black" så meget postyr, at Nordjyllands Politi skred til at anholde fem personer.

Lørdag havde ordensmagten igen et vågent øje på endnu en demonstration - denne gang lovligt anmeldt af gruppen "Nordjylland for frihed", der havde fået politiets tilladelse til at protestere mellem kl. 16 og 18.

Og det var lige før, den demonstration kunne have været gennemført uden at overtræde forsamlingsforbuddet på ruten, som gik fra Kennedys Plads ad Boulevarden mod Nytorv for så at slutte på Aalborgs havnefront.

Da demonstrationen tog ophold på Nytorv for at synge og uddele blomster og flyers, kunne NORDJYSKE's medarbejder på stedet tælle beskedne 20 deltagere.

Demonstration gennem Aalborg.

Demonstration gennem Aalborg.

"Nordjylland for frihed" er en gruppe mennesker, der stiller spørgsmålstegn ved såvel brug af mundbind, vacciner og forsamlingsforbud.

Du kan møde gruppens talsmand, Michael Kastis, i dette interview:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.