Unge med en sag

- Det er en sejlivet myte, at unge ikke er frivillige

Det er en udbredt fortælling, at unge halter efter ældre, når det gælder frivilligt arbejde. Men det er forkert. Faktisk har den yngre del af befolkningen overhalet den ældre - og Nordjylland fører an

25-årige Lisa Høgedal Bech er formand for Red Barnet Ungdom i Aalborg - og dermed en af Nordjyllands mange unge frivillige. Foto: Claus Søndberg

25-årige Lisa Høgedal Bech er formand for Red Barnet Ungdom i Aalborg - og dermed en af Nordjyllands mange unge frivillige. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:- Det hele startede med flygt­ningestrømmen i 2015, hvor jeg var meget bekymret. Men samtidig var jeg fascineret af, at jeg faktisk kunne gøre noget. Det var det, der drev mig til at starte.

Sådan siger 20-årige Sara Breko, der siden blev formand for Dansk Flygtningehjælp Ungdom Nordjylland (DFUNK).

Nederst i artiklen kan du se et videoportræt af Sara - og af tre andre unge frivillige.

- Det hele startede med flygt­ningestrømmen i 2015, hvor jeg var meget bekymret. Men samtidig var jeg fascineret af, at jeg faktisk kunne gøre noget. Det var det, der drev mig til at starte, fortæller 20-årige Sara Breko står i spidsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom i Aalborg. Foto: Torben Hansen

- Det hele startede med flygt­ningestrømmen i 2015, hvor jeg var meget bekymret. Men samtidig var jeg fascineret af, at jeg faktisk kunne gøre noget. Det var det, der drev mig til at starte, fortæller 20-årige Sara Breko står i spidsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom i Aalborg. Foto: Torben Hansen

Hun er en del af den store gruppe af unge, der deltager i frivilligt arbejde. En generation, som ellers har været udskældt for manglende engagement, når det kom til netop frivilligt arbejde, selvom de nyeste tal viser det modsatte: At de 16- 29-årige faktisk fører an i den frivillige indsats. Skarpt forfulgt af den ældste målgruppe på 70 år og derover.

- Det har længe været en sejlivet myte, at unge ikke er frivillige, selvom undersøgelserne viser noget andet. Måske hænger det sammen med fortællingen om unge som meget individualiserede, forklarer Suzette Frovin.

Hun er kommunikationskonsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), der med jævne mellemrum kortlægger den frivillige indsats i Danmark. Deres undersøgelser viser, at over fire ud af 10 - 43 procent - danskere i alderen 16-29 år deltager i frivilligt arbejde af den ene eller den anden slags. Et tal, der ligger over det generelle for hele befolkningen: 40 procent. Og et tal, der er steget siden seneste undersøgelse, der viste, at 37 procent af borgerne i ungegruppen var frivillige.

UNGE FRIVILLIGE

På landsplan er over hver fjerde - 43 procent - af de 16-29-årige frivillig. Dermed er den yngste aldersgruppe faktisk førende, når det kommer til den frivillige indsats - skarpt forfulgt af den ældste aldersgruppe, der består af borgere på 70 år og derover, hvor 42 procent er frivillige. Det samlede tal for hele befolkningen er 40 procent. Tallene dækker over den andel, der inden for det seneste år har udført frivilligt arbejde.

Dykker man ned i forskellene blandt de 16-29-årige, finder man de nyeste tal i Center for Frivilligt Socialt Arbejde senest publicerede frivilligrapport, der er baseret på data indsamlet mellem 2016 og 2018. Den viser, at det største engagement findes blandt de 16-19-årige, og at de 25-29-årige til gengæld halter en smule efter, selvom procentforskellene er relativt små.

Samme rapport viser, at der er ret stor forskel på, hvor meget tid den unge aldersgruppe bruger på frivilligt arbejde. For de yngste - de 16-19-årige - er det i gennemsnit otte timer om måneden. For de 20-24-årige er det hele 20 timer om måneden, hvilket - på det punkt - gør dén gruppe til den mest ihærdige af alle aldersgrupper - sammen med den ældste aldersgruppe på 70 år og derover. Endelig bruger de 25-29-årige knap 15 timer om måneden på frivilligt arbejde.

Det er især idræts-, fritids- og velfærdsområdet, der tiltrækker den yngre aldersgruppe. Ifølge den senest publicerede frivilligrapport er 28 procent af de frivillige aktive inden for idrætsområdet, mens det for fritids- og velfærdsområdet er henholdsvis 22 og 19 procent. Konkrete og praktiske opgaver som for eksempel cafearbejde, køkkentjanser, indkøb og rengøring er nogle af de mest udbredte.

Undersøgelsen viser desuden, at mere end halvdelen af unge - 61 procent - er medlem af den organisation - eller de organisationer - hvor de er frivillige. Til sammenligning er det tal 72 procent, når man kigger på den samlede andel af frivillige i Danmark.

Ifølge samme undersøgelse betragter lidt over halvdelen af de unge frivillige deres frivillige arbejde som episodisk og af kort varighed – for eksempel som frivillig på en festival eller ved et event – mens lidt flere end hver fjerde – 44 procent – beskriver deres frivillige arbejde som kontinuerligt. Eksempelvis som spejderleder ved faste ugentlige møder eller som fast besøgsven en gang om måneden. De yngste grupper – de 16-19-årige og de 20-24-årige – er mest tilbøjelige til at være frivillige i kortere tid, mens de ældste i ungegruppen oftere engagerer sig mere fast og for længere perioder ad gangen.

På europæisk plan ligger Danmark i den absolutte top, når det gælder frivilligt arbejde blandt unge mellem 15 og 30 år.

KILDE: CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

Et helle og en legeplads

Ifølge CFSA kan der være flere årsager til stigningen.

- Det kan selvfølgelig handle om et øget politisk engagement på grund af hele klimadebatten, siger Suzette Frovin og fortsætter:

- Men det kan også handle om, at det frivillige arbejde er blevet et slags helle mod hele præstationskulturen. Et sted, hvor man kan gøre en indsats uden at blive målt og vejet.

En af de mange frivillige er 25-årige Lisa Høgedal Bech, der er formand for Red Barnet Ungdom i Aalborg. Hun blev frivillig, fordi hun ville gøre en forskel for børn og unge i kommunen: - Det er vigtigt, at børn får lov til at børn, siger hun. Foto: Claus Søndberg

En af de mange frivillige er 25-årige Lisa Høgedal Bech, der er formand for Red Barnet Ungdom i Aalborg. Hun blev frivillig, fordi hun ville gøre en forskel for børn og unge i kommunen: - Det er vigtigt, at børn får lov til at børn, siger hun. Foto: Claus Søndberg

Endelig peger hun på, at det øgede antal også kan skyldes, at de unge i højere grad betragter det frivillige område som en slags legeplads, hvor de både kan udvikle sig - og hjælpe andre.

- Det frivillige arbejde giver også en mulighed for at prøve nogle ting af. Mange bruger begrebet cv-frivillige, som jeg synes er ret nedsættende. Det giver jo mening, at man også deltager i frivilligt arbejde for at få erfaring og blive klogere på et bestemt område. Især hvis det er et område, som man overvejer at arbejde professionelt med.

- Og så giver det selvfølgelig en mulighed for at hjælpe andre, hvilket stadig er en afgørende faktor, siger Suzette Frovin.

- Det har stor betydning for mig at arbejde med de udsatte unge, fordi jeg selv i en tidlig alder havde brug for, at der var nogen i øjenhøjde, siger 25-årige Cecilie Uldum, der er formand for Ungdommens Røde Kors i Aalborg. Foto: Torben Hansen

- Det har stor betydning for mig at arbejde med de udsatte unge, fordi jeg selv i en tidlig alder havde brug for, at der var nogen i øjenhøjde, siger 25-årige Cecilie Uldum, der er formand for Ungdommens Røde Kors i Aalborg. Foto: Torben Hansen

Zoomer man ind på de regionale forskelle, ligger Nordjyllands unge ifølge CFSA’s seneste undersøgelse i toppen.

Her kan du møde fire af dem - Lisa, Cecilie, Sara og Marianne - der kæmper for hver deres sag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.