Drenge udsat for gaderøveri

16-årige truet med en halv saks til at udlevere tøj og ure

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:To 16-årige drenge blev tirsdag aften udsat for gaderøveri i Aalborg. Det var på Fridtjof Nansens Vej tæt på Grønlands Torv.

Ved 20.30-tiden blev de to drenge truet med en halv saks til at udlevere tøj og ure.

En politipatrulje blev sendt til gerningsstedet, og eftersøgning i området førte til, at en 17-årig dreng blev anholdt. Han skal afhøres onsdag morgen, og vagtchefen ved Nordjyllands Politi forventer, at den 17-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.

Yderligere én gerningsmand er stadig på fri fod. Der er også tale om en dreng eller ung mand, men politiet har ikke et mere præcis signalement.