Efter en uge i Aalborg: - Vi har allerede festet lige så meget, som vi gjorde på to år i Spanien
Når nye studerende starter på uddannelse, venter en hård rusperiode med øl og shots til morgenmad - men hvordan foregår det i udlandet?

Studiestart på Gammeltorv i Aalborg. Foto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo
Lige straks bader Aalborg i svedige håndflader og tonsvis af sommerfugle bosætter sig i tusindvis af maver. En masse nye studerende begynder nemlig på universitetet, og det der med at møde nye mennesker kan virkelig være angstprovokerende, når det er mange på en gang.
Heldigvis skal man ikke gøre meget andet selv end bare at møde op, og så tager universitetet god hånd om nye studerende. Da min kollega, Emil Kondrup, og jeg startede på den samme bachelor i 2013, var der i hvert fald fart på fra dag et. Undervisningstimerne var sparsomme, og leveren var ved at dø af alkoholforgiftning. I Danmark går rusperioden, som introforløbet også hedder, nemlig ud på at drikke shots hurtigere end du kan tælle til en, og hvis du efter klokken 18 onsdag aften stadig går lige, er det altså dig, der er noget galt med.
Men at alkohol er en så stor del af at starte på et nyt universitet for os, er måske ikke så overraskende, når man ser på de alkoholvaner, vi i Danmark har som unge. Vi er kendt for at starte tidligt med at indtage de flydende procenter, og en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden fra 2017 fortæller også, at 57 procent af de 1000 adspurgte var mellem 13 og 15 år, første gang de drak.
Emil og jeg husker den første måned på universitetet som decideret vanvittig. Men på den fede måde. For os var det en fantastisk periode, og vi blev virkelig rystet godt og grundigt sammen. Der var taget stor hånd om os, og universitetet støttede op om arrangementerne - og accepterede, at vi mødte trætte op til undervisning. Vel egentlig med tanke på at det kun var midlertidigt.
Eksamenssnak og undervisning første dag
Men er det kun i Danmark, at alkohol er et brugt element for at blive rystet sammen? Med tanke på vores eget rusforløb tog vi på studenterhuset en onsdag aften til International Night, og fik os en snak med forskellige internationale studerende for at finde ud af, om deres rusforløb også cirkulerede om fest og farver – og om de overhovedet havde et rusforløb.
Og vi kan allerede godt afsløre nu, at nej, langt fra.
Mauricio på 29 fra Argentina læser en Ph.d. på Aalborg Universitet, og tog sin bacheloruddannelse hjemme i det argentinske. Og selvom man måske nemt kunne forbinde Argentina med en god omgang salsadans og kolde sangrias, så var det altså ikke noget, der var meget af.
- Universitet organiserede kun én fest for alle, og det var det eneste, som universitetet gjorde for at integrere alle de nye studerende, fortæller han.
Uno fiesta. For alle. Allerede der er forskellen til at føle på – for Emil og mig i det mindste. Men Jack på 28 år fra Grækenland tilslutter sig Mauricio, der fortæller, at der skete: Absolut ingenting.
- Det startede bare med kurser. På mit universitet derhjemme i Grækenland er alt uorganiseret, og de studerende er mere eller mindre overladt til sig selv. Måske ikke helt overraskende, eftersom det er Grækenland, fortæller han med en ironisk distance.

Mauricio, 29, kommer oprindeligt fra Argentina, men læser en Ph.d. i Integrativ Neurovidenskab på Aalborg Universitet
På Universitet Rey Juan Carlos i Madrid flød det heller ikke med sangria og festlige tapasaftener.
- Der var en introduktion den første dag af vores lærere, men de gjorde ingenting for at få os til at lære hinanden at kende. Vi gik ind i klasselokalet den første dag, og de snakkede straks om faget, indholdet og eksamen. Der er nogle enkelte fester, som studerende laver for studerende, men det er ikke ret meget, fortæller Adriana, der er på udveksling på UCN.
- Tutorer i Spanien er ikke, som I kender det i Danmark, hvor der bliver arrangeret sociale ting. De bliver udelukkende brugt til at hjælpe os med større faglige projekter, fortæller Adriana.
Forestil dig at høre om eksamen på din første dag. Av.
Lidt på samme måde foregår det i Japan. Hitomi er også på udveksling på UCN, og kan i hvert fald skrive under på, at det er lidt noget andet i Japan.
- Vores universitet ligger langt ude på landet, hvor der er to supermarkeder som det eneste, og ellers er der bare bjerge. Det er lidt som en slags fængsel, griner hun.
Så er der pludseligt ikke så langt ud til øst, vel? Og måske skal der trædes ekstrahårdt i pedalerne for at bestige Sohngårdsholmsvejs 28 højdemeter, men det er så også det tætteste, vi kommer på et bjerg i Aalborg.
- Vi har ikke arrangeret noget, hvor der er alkohol involveret. Vi kan vælge imellem forskellige sportsgrene på universitetet, og der vil typisk være et sammenhold, man så er en del af. Vi spillede alle tre basketball, og der var vi ofte ude at spise sammen, men det var ikke sådan nogle fester, hvor vi blev fulde, fortæller Hitomi.

Hitomi, Yunosukai og Hana fra Japan er på udveksling på UCN og læser til folkeskolelærere.
Early drinking birds
Festkulturen i Danmark starter tidligt. Allerede fra 7. klasse kan folkeskoleelever komme til sodavandsdiskoteker, og som tallene tidligere fortalte, er det også omkring 13-års alderen, at mange drikker alkohol for første gang.
Måske er det derfor heller ikke så underligt, at 47 procent af de adspurgte i alderen 15 til 25 år, der enten var på vej på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, faktisk forventede, at deres alkoholindtag ville stige, når de startede på et nyt studie. Og det gjorde det. Også for Emil og mig. Det er ikke hver dag, man starter dagen med et granatæbleshot eller er på studiet til klokken 14:00 for senere at tage på pubcrawl. En tirsdag.
Og undersøgelsen foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden viser da også, at 58 procent faktisk bekræftede, at deres alkoholindtag steg, da de startede på enten en ungdoms-eller videregående uddannelse – nogle startede sågar med at drikke, da de begyndte.
Men selvom vi i Danmark er kendt for at drikke mangt og meget i ungdomsårene, og vi indtil nu har fået indtrykket af, at det i andre lande kun handler om fagligt indhold og eksamen fra første dag, så er det altså ikke kun i det lille land i norden, at vi bruger alkohol som led i sociale ryste-sammen-arrangementer. Mauricio læste et semester af sin bachelor i Nordbrasilien, og der gik det faktisk lige en anelse for stærkt til den 29-årige argentiner.
- Det var helt anderledes, det var meget amerikansk. De førskte to måneder var der fest hver uge, så det var meget baseret på fest og på at drikke. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er den bedste måde at lære hinanden at kende på, men det virker da. I Brasilien var de meget grove og voldelige mod de nye studerende, og det var ikke rart at se på. I Argentina behøver ikke alkohol for at være sociale og lære hinanden at kende eller for at kunne snakke med hinanden, siger han.
På spørgsmålet om, hvad han ville synes om den danske model, var svaret pænt nej tak. Alkohol, som præmissen for at kunne socialiseres, er ikke noget, han mener, er nødvendigt. Egentlig sandt nok, men mange af os kan nok nikke genkendende til, at det bliver lidt nemmere at slappe af og møde mange nye mennesker, når man har en lille bjørn på.
En misundelig brasilianer
Felipe på 27 fra Sydbrasilien, som også læser en Ph.d. på Aalborg Universitet, er derimod lidt misundelig på den danske rusperiode. På hans studie var der en velkomst, og ellers var der undervisning.
- Men på mange andre studieretninger end min, holdte de studerende selv fester. Og der var de hårde ved de nye, og de skulle drikke, ellers blev de mobbet. Der drikker de meget ølbongs, og havde forskellige konkurrencer som ”hvem kan drikke mest?”. Det er fedt, det kan jeg godt lide. Men universitetet i sig selv støtter det ikke, fortæller han.

27-årige Felipe fra Brasilien misunder lidt den danske rusperiode og kunne godt have tænkt sig mere fest og fællesskab ved sin egen bachelorstart.
Og om de studerende fra Madrid kan mærke forskel, efter de er startet i Danmark?
Ja.
- Vi har været i Danmark i halvanden uge og vi har allerede festet ligeså meget med klassen her, som vi gjorde i Spanien i de to år, vi har gået der, siger Helena.
Kulturforskellen er nok bare til at mærke på. Om man mener, det er nødvendigt eller ej, så har det, baseret på egen erfaring, haft en effekt, at der blev festet i starten. Emil og jeg ser stadig tilbage på vores rustid, som noget der skabte sociale bånd fra dag et, og mange skabte langvarige relationer i netop de dage og på netop den præmis, at fest var udgangspunktet.
Vi ville aldrig have været det foruden. Kan vi komme med igen?
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.