Eksamen for dem, der ikke kan gå til eksamen

22 skoler vil tilbyde prøve, der er mere praktisk og tilpasset den enkelte elev

Aalborg-prøven er målrettet elever, der ikke kan gå til en almindelig eksamen. For eksempel på grund af  fysiske eller psykiske handicap. <i>Foto: Aalborg Kommune</i>

Aalborg-prøven er målrettet elever, der ikke kan gå til en almindelig eksamen. For eksempel på grund af  fysiske eller psykiske handicap. Foto: Aalborg Kommune

AALBORG:  Fremover får elever, der er fritaget for at gå til almindelige eksaminer,  chancen for at få et eksamensbevis alligevel. 

 Aalborg Kommune har nemlig udviklet en særlig prøve til elever  i specialklasser og specialtilbud, og det har nu spredt sig fra at være et lille forsøg til at være en realitet på 22 af kommunens skoler.

Initiativet kaldes Aalborg-prøven, og her er det ikke nødvendigvis færdigheder i matematik eller dansk, der er afgørende.  Det kan lige så godt være madkundskab, musik, et projekt eller en projektopgave, eleverne går til prøve i. 

Det vigtigste er, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og interesser, forklarer skolekonsulent Ann Katrine Rannestad fra Aalborg Kommunes børne- og ungeforvaltning.

- Alle vores specialtilbud skal igennem Aalborg-prøven til sommer. Derefter skal vi evaluere og tilpasse modellen, så almenområdet kan komme med næste år,  tilføjer hun. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.