Indbrudsforsøg

En mand anholdt efter indbrudsforsøg - en anden stak af

Politiet tog til Hasseris med en hundepatrulje for at fange tyve

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG: Nordjyllands politi rykkede mandag eftermiddag ud til en ejendom på Højmarksvej i Hasseris, hvor der var blevet anmeldt det, der til forveksling mindede om et indbrudsforsøg.

Beboerne havde set to mænd, der ikke hørte til på stedet, og politiet kom til stede med både mennesker og hunde for at lede efter dem. Det lykkedes at finde og anholde den ene, en 53-årig mand, mens den anden slap fra politiet.

- Hundene havde ellers et godt spor, men han formåede altså at komme væk fra dem, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Sent mandag eftermiddag sad den 53-årige anholdt på Politigården i Aalborg og ventede på at blive afhørt. Senere vil politiets jurister tage stilling til, om man vil fremstille manden i et grundlovsforhør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden